Annonce:
Annonce:

Messerschmidts kæmpe-ordre endte hos 'god ven'

Privat sangkammerat skulle lave reklamekampagne for 469.000 kroner bestilt og betalt af skandalefonden Meld

Morten Messerschmidt og Nikolaj Bøgh synger ikke kun sammen. Bøgh fik en halv million i EU-penge med hjælp fra sangkammeraten Messerschmidt. Foto: Polfoto: Rumle Skafte.
Morten Messerschmidt og Nikolaj Bøgh synger ikke kun sammen. Bøgh fik en halv million i EU-penge med hjælp fra sangkammeraten Messerschmidt. Foto: Polfoto: Rumle Skafte.
Annonce:
Følg Politik

Det er langtfra kun Dansk Folkeparti, som Morten Messerschmidts skandaleramte 'fonde' Meld og Feld har hjulpet med tvivlsomme EU-støttekroner.

Også Messerschmidts private venner har nydt stor gavn af midlerne, som netop nu granskes for svindel efter Ekstra Bladets mange afsløringer det seneste år.

Tidligere kom det frem, at Messerschmidts gode ven, forsvarsminister Peter Christensen (V), havde været på Frankrigs-tur i Strasbourg med kæresten for at besøge EU-stemmeslugeren.

Og i dag kan Ekstra Bladet afsløre, at Morten Messerschmidts gode sangven Nikolaj Bøgh sidste år scorede en lukrativ kontrakt på næsten en halv mio. kroner i sin private enkeltmandsvirksomhed for at lave en annoncekampagne for Messerschmidt og Dansk Folkeparti.

Annonce:

Den konservative politiker og pr-mand, Nikolaj Bøgh, fik via sin enkeltmandsvirksomhed 'EU-PA' 63.029,50 euro - svarende til 469.569,78 kroner - for en reklamekampagne om Danmarks EU-retsforbehold i 2015, viser DF's egen redegørelse, som blev offentliggjort for nyligt.

Morten Messerschmidts 'gode ven' og sangkammerat fik den lukrative annonceopgave trods et skriftligt løfte om at undgå interessekonflikter fra Messerschmidt.

Her ses annoncen, som EU krævede knap en halv million kroner tilbage for. Annoncen blev vist på Facebook, Ekstra Bladet og Berlingske i en månedstid i foråret 2015.
Her ses annoncen, som EU krævede knap en halv million kroner tilbage for. Annoncen blev vist på Facebook, Ekstra Bladet og Berlingske i en månedstid i foråret 2015.

Sangkammerater
Nikolaj Bøgh har fuldtidsarbejde som lobbyist og sidder i byrådet på Frederiksberg for de konservative ved siden af enkeltmandsvirksomheden.

Virksomheden 'EU-PA' er ifølge det offentlige CVR-register registreret på Nikolaj Bøghs hjemmeadresse. Det er også her, at Morten Messerschmidt og Nikolaj Bøgh ofte mødes til sangaftener i 'Det Danske Sang- og Psalmeselskab'.

Et selskab, der også tæller justitsminister Søren Pind (V) og i nedenstående tilfælde Messerschmidts mangeårige spindoktor, Kristian Wederkinck, som står med hovedet på skrå ved siden af Messerschmidt.

Annonce:

Det var i øvrigt Messerschmidt rådgiver Kristian Wederkinck, som kontaktede Nikolaj Bøgh om at give et bud på annoncekampagnen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses Morten Messerschmidt (DF) sammen med Nikolaj Bøgh til en sangaften i 'Det Danske Sang- og Psalmeselskab', der også tæller justitsminister Søren Pind (V) og Morten Messerschmidts personlige rådgiver Kristian Wederkinck.
Her ses Morten Messerschmidt (DF) sammen med Nikolaj Bøgh til en sangaften i 'Det Danske Sang- og Psalmeselskab', der også tæller justitsminister Søren Pind (V) og Morten Messerschmidts personlige rådgiver Kristian Wederkinck.
 

Her mødes de sangglade herrer flere gange årligt og afsynger fædrelandssange og salmer.

- Vores forhold er en blanding af venskabeligt og professionelt. Vi kender hinanden, fordi vi er med i en sangklub sammen, hvor vi ses en 3-4 gange om året, siger Nikolaj Bøgh til Ekstra Bladet.

Gode venner
Messerschmidt har også skiltet med sit og Bøghs venskab offentligt.

Eksempelvis da DF’eren inden kommunalvalget i 2013 på Facebook omtalte Nikolaj Bøgh som sin ’gode ven’, mens han reklamerede for Bøghs byvandringer på Frederiksberg.

’Det skal jo ikke handle om politik det hele. Min gode ven, Nikolaj Bøgh, laver historiske byvandringer på Frederiksberg, hvor han giver de fremmødte indblik i mange sjove og spændende historier om dansk historie’, skrev Messerschmidt bl.a.

Annonce:

Messerschmidt anbefalede også sine mange tusinde Twitter-følgere at følge Nikolaj Bøgh i april 2013 med henvisning til Bøghs store viden om kommunalpolitik.

Til det svarede Nikolaj Bøgh med en smiley:

’Tak til @MrMesserschmidt for denne venlighed. Han klarer EU, jeg klarer #frederiksberg og #kv13 (kommunalvalget 2013 red.)’

Morten Messerschmidt deltog også ved Nikolaj Bøghs fødselsdagsfest i 2014, hvor DF'erens kæreste, bakkesangerinden Dot Wessman, optrådte.

Ingen interessekonflikter
Morten Messerschmidt har som formand for skandaleramte Meld i marts i år skrevet under på et klokkeklart løfte til Europa-Parlamentet, hvor han højt og helligt lover at undgå interessekonflikter for at overholde Europa-Parlamentets retningslinjer.

Underskriften er afgivet i forbindelse med indsendelsen af Melds årsregnskab for 2015. Men netop i 2015 fik Nikolaj Bøghs firma opgaven for Meld.

Annonce:

Herunder garanterer Morten Messerschmidt og Anders Vistisen med deres underskrifter, at de vil sende alle opgaver på 13.800 Euro eller derover i udbud med tre parter. Samtidig lover de, at der ikke er interessekonflikter i forbindelse med regnskabet for 2015.

Her skriver Messerschmidt under på, at der ingen interessekonflikter er i forbindelse med det regnskab, hvor den 'gode' sangven fik den store orde.
Her skriver Messerschmidt under på, at der ingen interessekonflikter er i forbindelse med det regnskab, hvor den 'gode' sangven fik den store orde.
 

Nikolaj Bøgh kan ikke se en mulig interessekonflikt, når en ven fra sangklubben byder ind på et projekt finansieret af EU.

- Nej, fordi vi ikke ses privat udover sangklubben. Vi har et almindeligt venskabeligt forhold. Det har været i udbud, og jeg afgav et tilbud, siger Nikolaj Bøgh.

- Hvem kontaktede dig om at byde på opgaven?

- Det gjorde Kristian Wederkinck.

- Hvem bød på opgaven ud over dig?

- Der var en udbudsrunde med tre firmaer, som gav et tilbud.

- Hvem vurderede tilbuddene?

- Det tror jeg, at de har gjort i Bruxelles.

- Hvem fortalte dig, at du havde vundet opgaven?

- Det gjorde en fra sekretariatet dernede eller på Christiansborg fra DF. Jeg fik det på mail.

Nikolaj Bøgh 'kan ikke lige huske', hvad omsætningen i hans enkeltmandsvirksomhed var i 2015. Han mener dog, at opgaven fra Dansk Folkeparti var omkring en tredjedel af årets omsætning.

Annonce:

Samtidig siger han, at langt størstedelen af beløbet gik til at betale Facebook, Berlingske og Ekstra Bladet for digital annoncering.

- Jeg lavede annoncen og havde kontakt til de forskellige medier i sin tid, siger Nikolaj Bøgh.

Et dokument fra Meld, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, viser dog, at den endelige regning fra Messerschmidts 'gode ven' landede på 52.500 euro.

- Vi sendte 10.000 euro tilbage, fordi vi ikke brugte det hele, så det lyder rigtigt, når du siger, at den samlede regning endte på omkring 50.000 euro, siger Nikolaj Bøgh.

Hvem bød?
En central kilde oplyser til Ekstra Bladet, at firmaerne Primetime og Holm Kommunikation også bød på opgaven, men det har ikke været muligt at efterprøve den påstand hos Dansk Folkeparti.

- Nu er der en undersøgelse i gang, som vi afventer resultatet af, men jeg kan sige, at der helt sikkert har været en udbudsrunde. Derudover vil vi ikke kommentere konkrete projekter, siger Morten Messerschmidts presserådgiver Kristian Wederkinck til Ekstra Bladet.

Annonce:

Direktør i Holm Kommunikation, Morten Holm, oplyser til Ekstra Bladet, at virksomheden har budt på opgaven, men tabte.

EU krævede pengene tilbage
Pengene til reklamekampagne blev i maj i år krævet betalt tilbage af Europa-Parlamentet. Det skyldes, at kampagnen var en indirekte støtte til Dansk Folkeparti og samtidig tydeligt tilkendegav, hvordan man skulle stemme.

Derfor måtte DF gribe i egen lomme for at kompensere EU-systemet, og kampagnen var en del af de på daværende tidspunkt 1,6 millioner, som DF betalte tilbage. Nu er Dansk Folkeparti oppe på 2,6 millioner kroner, som man i alt betaler tilbage til EU.

***

Ekspert: Pilen peger på interessekonflikt

Umiddelbart kan de personlige forbindelser have haft betydning for, hvem der fik den lukrative annonce-opgave.

Det vurderer ekspert i udbudsret Steen Jensen, som har arbejdet med udbudsretslige opgaver for EU-kommissionen i Bruxelles siden 2006.

- Pilen peger hen mod en interessekonflikt ifølge min vurdering, og det virker noget mystisk.

Annonce:

- Der er noget, som indikerer, at de personlige interesser kan have haft afgørende betydning for, hvem der har fået opgaven i den her sag ud fra de forelæggende informationer, siger Steen Jensen til Ekstra Bladet.

Der er en interessekonflikt ifølge EU's finansforordning, 'når en upartisk og objektiv udøvelse af de opgaver, der påhviler en finansiel aktør (...), bringes i fare af familiemæssige, følelsesmæssige, politiske, nationale eller økonomiske grunde eller ethvert andet interessefællesskab med tilskudsmodtageren', skriver Danmarks Radio.

Forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i EU og politik, Roger Buch, ser ordren til den 'gode ven' som i strid med reglerne.

- For mig at se er der ikke noget at være i tvivl om. Det her er helt ved siden af, hvad man kan tillade sig at gøre. Det er helt klart i strid med EU's regler, siger han til Berlingske.

Det gæler også selvom, at ordren har været i udbud.

Annonce:

- Det hjælper ikke noget, at man har fået det bedste tilbud. Det er ikke nogen formildende omstændighed i forhold til, at man skal være habil og ikke må have interessekonflikter, siger Roger Buch.

***

DF: Messerschmidt har skrevet under

Anders Vistisen har ikke været inde over udbud, som Messerschmidts ven vandt. Foto: Jakob Jørgensen.
Anders Vistisen har ikke været inde over udbud, som Messerschmidts ven vandt. Foto: Jakob Jørgensen.
 

Annoncekampagnen, som endte hos Messerschmidts ven, har været i udbud, oplyser Dansk Folkepartis nye gruppeformand i Europa-Parlamentet Anders Vistisen. Og Morten Messerschmidt har skrevet under.

- Når den er over udbudsgrænsen, så skal den i udbud, og der ligger også tilbud på den (annoncekampagnen, red.) i projektmappen. Jeg husker det som tre tilbud, siger Anders Vistisen til Ekstra Bladet.

- Jeg kommer ikke til at gå ind i leverandører, og jeg ved godt, at I synes, det er interessant, fordi det er Nikolaj Bøghs firma, der ender med at få den. Det er ikke for at fralægge mig ansvaret, vi har betalt pengene tilbage, det er bare for at sige, at jeg ikke praktisk har været involveret i den proces.

- Hvem var det?

- Det er en af Dansk Folkepartis medarbejdere i EU, der har indhentet tilbud.

- Hvem har vurderet, hvilket tilbud der var bedst?

Annonce:

- Jeg ved det ikke. Det er noget den, som har igangsat aktiviteten, gør sammen med Meld-sekretariatet og praksis er, at man vælger det billigste tilbud.

- Hvem satte det i gang?

- Det eneste aktivitet, jeg selv har igangsat, hvor jeg står som Meld, det er busturen. Alle andre aktiviteter er igangsat af den samme person.

- Det vil sige, at Morten Messerschmidt har været inde over det udbud?

- Det vil jeg da håbe, når han har skrevet under på det. Det vil jeg antage, at han har, siger Anders Vistisen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: