Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Vidne på vidne afviser underskrifter og kendskab til svindeltiltalte Morten Messerschmidts parti Meld
Morten Messerschmidt vil stadig ikke tale med pressen.
Annonce:
Følger PolitikFølg Politik
Det europæiske 'parti' Meld var ikke meget andet end en tom skal, der modtog støtte-millioner fra EU.
Det billede toner klarere og klarere frem, efter adskillige europæiske vidner de seneste dage har afgivet forklaring i straffesagen mod DF-næstformand Morten Messerschmidt om deres indmeldelse i Meld under Messerschmidts ledelse.
Via tolk og videolink har det ene syd- og østeuropæiske Meld-medlem efter det andet afsløret et enten yderst ringe kendskab til det europæiske parti, som de var medlem af - eller direkte afvist at have skrevet under på dokumenter, som retten kunne fremvise med deres underskrift nederst.
De blot ti ikke-danske medlemmer i 2015, hvoraf fire nu har udstillet partialliancen som en tom skal, var helt afgørende for, at Meld kunne få EU-støtte. En partialliance som Meld skal nemlig have medlemmer fra mindst en fjerdedel af EU-landene for at modtage støtte.
Morten hvem ... ? Italienske Antonio Gambetta Vianna, ville på et tidspunkt under sin afhøring vide, hvad det egentlig var for en retssag, han vidnede i:
- Hvem er den tiltalte?, spurgte han anklageren via den italienske tolk.
- Den tiltalte i sagen hedder Morten Messerschmidt.
- Jeg har ikke hørt det navn før, lød det tørt fra italieneren.
Retten i Lyngby afsiger på fredag kl. 15.00 dom i sagen mod netop Messerschmidt om svindel med EU-midler og dokumentfalsk.
Og her vil vidneudsagnene fra i alt fire vidner om deres mere eller mindre fuldbyrdede medlemskab af Meld indgå.
Domsafsigelsen vil blive videotransmitteret og kan bl.a. ses på Ekstra Bladet.
Meld-vidnerne
Morten hvem?...
Det italienske regionsrådsmedlem fra Toscana, Antonio Gambetta Vianna, der repræsenterer højrefløjspartiet Lega Nord, afviste som det tredje i rækken, at han havde skrevet under på et Meld-dokument.
Italieneren vedkendte sig, at han havde meldt sig ind i Meld på foranledning af en af Morten Messerschmidts tidligere MEP-kolleger, Claudio Morganti, men han afviste blankt at have skrevet under på et andet dokument, som blev vist i retten.
- Det ser ikke ud, som om det er min underskrift. Er det det samme dokument? Jeg har kun underskrevet ét dokument. Det første, som jeg så. Men ikke det her.
- Så det er ikke vidnets underskrift?
- Det første dokument har jeg underskrevet – men jeg mener ikke, jeg har skrevet det her under.
Vianna anede i øvrigt ikke, hvem der var formand for Meld og kendte ikke ét eneste andet medlem af det europæiske parti.
- Jeg har ikke hørt det navn før, konstaterede han, da han blev præsenteret for navnet af anklageren.
Medlem for sjov
– Det ville være sjovt at være medlem af et EU-parti. Jeg har ikke deltaget i nogen som helst Meld-arrangementer.
Sådan lød det fra det ungarske vidne Istvan Szabo, der dog håbede, at medlemskabet på et tidspunkt kunne gavne ham. Det kom det dog aldrig til, sagde han i sin vidneforklaring.
Istvan Szabo er medlem af regeringspartiet, Fidesz, og vidnede via en onlineforbindelse fra Bukarest. Hans medlems-skab i Meld stoppede i september 2015.
– Blev du inviteret til Danmark i august 2015?
– Det kan jeg ikke huske.
– Kan du nævne navne på andre medlemmer af Meld?
– Nej.
– Har du mødt andre medlemmer af Meld?
– Nej.
– Ved du hvilke aktiviteter Meld afholdt i 2015?
– Nej. Jeg har ingen anelse om det.
Vidnet der forsvandt
Bulgarske Slavi Binev, som udeblev som vidne i Messerschmidt-sagen, er givetvis det eneste af de ikke-danske Meld-medlemmer i 2015, som er belastet af viden om partialliancen.
Slavi Binev sad nemlig i Melds bestyrelse allerede fra 16. oktober 2013. Det viser dokumenter fra de franske myndigheder. Han var bestyrelsesmedlem frem til tvangslukningen ved årsskiftet 15/16.
Den 55-årige tidligere taekwondo-mester sad i Europa-Parlamentet fra 2007 til 2014.
Her har han bl.a. siddet i parlamentets særlige komite for organiseret kriminalitet, korruption og hvidvask.
Det er bemærkelsesværdigt, da han ifølge en efterretningsrapport fra det amerikanske diplomati kan forbindes med alvorlig organiseret kriminalitet i Bulgarien. Det kom frem i den store datalæk Wikileaks.
Slovakisk kommunalpolitiker
Slovakken Koral Konavik forklarede i retten, at han ganske rigtigt havde underskrevet en indmeldelsesblanket i Meld i 2014, da han selv var kandidat til Europa-Parlamentet.
Konavik kunne dog ikke genkende datoen 30. maj, der da også lå få dage efter valget, hvor han ikke blev valgt ind.
Herefter fortrak han til en tilværelse som kommunalpolitiker i byen Banská Bystrica, glemte alt om Meld.
- Efter det europæiske parlamentsvalg, som ingen succes var, har jeg fuldstændig glemt alt om det.
- Ophørte vidnets interesse i Meld, idet han ikke blev valgt ind i parlamentet?
- Ja.
- Har vidnet haft kontakt til nogen i Meld?
- Siden jeg har udfyldt dette papir, har jeg ikke haft kontakt til nogen i partiet.
Alligevel kunne anklageren vise et dokument fra september 2014, hvor kommunalpolitikeren havde skrevet under på et Meld-papir.
Dette kunne Konavik ikke forklare med andet end, at han genkendte sin underskrift, men at dokumentet måske var forfalsket.
Suspekt rumænsk underskrift
Tirsdag vidnede den tidligere rumænske senator Cristian Radulesco via videolink.
Rumæneren afviste blankt, at han havde skrevet under på et Meld-dokument og fastholdt flere gange, at hans underskrift var blevet forfalsket.
- Det ligner min underskrift, men min håndskrift er meget grimmere, lød konklusionen fra Radulesco.