Messerschmidts møgsag: Ny DF-video i EU's søgelys

EU-parlamentet har fået øje på højaktuel valgvideo, som kan bryde med reglerne. Derfor skal DF svare på yderligere spørgsmål

Morten Messerschmidt taler i YouTube-video for et nej ved folkeafstemningen 3. december. Nu skal DF forklare EU-parlamentet, hvorfor videoen er betalt af MELD (Foto: Polfoto)
Morten Messerschmidt taler i YouTube-video for et nej ved folkeafstemningen 3. december. Nu skal DF forklare EU-parlamentet, hvorfor videoen er betalt af MELD (Foto: Polfoto)

Sagen om Dansk Folkepartis mulige misbrug af EU-midler til valgkampe herhjemme bliver ved med at vokse i omfang.

Hidtil har især DF's bådtur i sommeren 2013 været fremhævet som central i den undersøgelse EU har iværksat, men undersøgelsen er bredere end som så, bekræfter pressechefen i Europa-Parlamentet, Marjory van den Broeke.

- Financial Services - parlamentets administration - søger yderligere afklaring. Det skal fastslås, om udgifterne, der er blevet betalt, var berettigede eller ej. Eller om penge skal betales tilbage, siger hun i en kort udtalelse.

Helt konkret fortæller kilder tæt på undersøgelsen, at Dansk Folkeparti bliver afkrævet svar om valgvideo fra maj i år, som partiet har lavet med støtte fra MELD, den pengetank og bevægelse, som Morten Messerschmidt står i spidsen for.

Se også: Professor afviser Messerschmidts båd-forklaring: Den holder ikke

Se også: Messerschmidt i nye problemer: Undergravet af EU-chef

Se også: Messerschmidt i heftigt forsvar: Falske og forblommede påstande

I videoen på over tre minutter, der ligger på YouTube og DF's hjemmeside, fortæller Morten Messerschmidt vælgerne, hvorfor de skal stemme nej til folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december.

Marjory van den Broeke understreger om den igangværende undersøgelse, at den er af administrativ karakter - og ikke juridisk. Det betyder, at parlamentets bogholdere er igang med at stille en række spørgsmål til Dansk Folkeparti om MELD/FELD-midlerne.

Såfremt Morten Messerschmidt og hans folk ikke kan redegøre tilfredsstillende for brugen af MELD-midlerne, så vil parlamentet kræve pengene betalt retur.

Bogholderne er især optagede af, fra hvilken kasse i MELD/FELD Dansk Folkeparti har modtaget støtte til bådtur og valgvideo.

Med andre ord, såfremt Dansk Folkeparti kan dokumentere, at sejltur og video ikke er betalt med EU-midler, så kan Morten Messerschmidt og partifællerne slippe for yderligere ramasjang.

Sagen er nemlig den, at MELD/FELD ud af det samlede budget på omkring ti mio. kr. sidste år rådede over et mindre budget, som er Europa-Parlamentet uvedkommende.

Eksempelvis havde MELD, der er den klart største af de to pengetanke, godt 100.000 euro i både 2014 og 2013 i kontingetbetalinger, fremgår det af regnskabet.

Se også: Frem med bilagene

Se også: Her er DF-bådturen EU gransker

140 kommentarer
Vis kommentarer