Annonce:
Annonce:

Metoo-sag rammer DR: To chefer suspenderet

To ledende medarbejdere i DR Kultur er blevet sendt hjem i sag om upassende adfærd over for praktikanter

DR er endt i søgelyset i #metoo-kampagnen. Foto: Jens Dresling
DR er endt i søgelyset i #metoo-kampagnen. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Politik

En sag rammer nu DR i kølvandet på den verdensomspændende #metoo-kampagne.

To ledende medarbejdere i DR er blevet suspenderet i en sag om upassende adfærd over for praktikanter.

De to suspenderede medarbejdere er begge ledende medarbejdere i DR Kultur.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det forlydender om, at den ene chef har udvist 'særdeles upassende adfærd over for praktikanter', som har ført til suspenderingerne.

Lederen, hvis adfærd over for praktikanter er omdrejningspunktet, er blevet suspenderet på ubestemt tid. Den anden chef er ifølge Ekstra Bladets oplysninger blevet suspenderet for sin rolle i sagen, men ikke for upassende adfærd.

Bekræfter sag
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra direktør i DR Kultur, Tine Smedegaard Andersen. Hun henviser til direktør i DR Rådgivning, Strategi og Kommunikation, Caroline Reiler.

Annonce:

Hun bekræfter, at der er en personalesag i DR Kultur.

- Indledningsvis vil jeg sige, at vi i DR ikke tolererer mobning eller krænkelser af nogen art. Jeg kan ikke gå ind i konkrete personalesager. Men jeg kan sige, at vi har reageret på forlydender om en adfærd på en redaktion, som vi hverken kan eller vil tolerere. Det har vi reageret på. Og det har vi bragt til ophør, siger Caroline Reiler til Ekstra Bladet.

Caroline Reiler vil ikke kommentere detaljer fra den konkrete sag. Ekstra Bladet har foreholdt indholdet i denne artikel for direktøren, uden at nogen af oplysningerne er blevet afkræftet.

Caroline Reiler vil dog ikke kommentere sagen yderligere.

Ifølge Caroline Reiler er der ikke andre forlydender om krænkende adfærd i DR på nuværende tidspunkt.

Annonce:

- Det er ikke min opfattelse, at der er tale om en generel adfærd i DR. Men det er klart, at med det, der er kommet frem uden for DR, får vi gennemgået procedurer for at se, hvordan vi skal reagere. Derudover står vi over for den hverandenårige trivselsmåling til januar, hvor spørgsmål om mobning og krænkende adfærd indgår.

- Så I vil gerne høre, hvis der er andre, der har oplevet krænkende adfærd?

- Det vil vi i hvert fald.

DR Kultur rummer en lang række større afdelinger. Herunder hører alt fra DR Drama over DR's kulturjournalister- og redaktører til DR Ung, DR Musik med P2, P6, P7 og P8 samt DR Kor og Orkestre; og endelig også DR's koncerthus.

Sagen i DR kommer efter, at en lang række anklager om seksuelle overgreb er kommet for en dag i forbindelse med Metoo-kampagnen.

Journalist-chef suspenderet: Han tog mig på brysterne mens jeg lavede kaffe

4000 journalister protesterer mod sexchikane

Mediebranchen under lup
I Sverige er flere end 4000 svenske kvindelige journalister eksempelvis gået sammen og har skrevet under på et fælles opråb mod seksuelle krænkelser i mediebranchen.

Annonce:

Herhjemme er en medarbejder i en chefstilling blevet suspenderet efter sexanklager i Dansk Journalistforbund. Den pågældende chef er sendt hjem, mens en ekstern undersøgelse står på.

Forbundet har desuden suspenderet en anden ansat, som af en studentermedhjælper er blevet anklaget for at have råbt upassende bemærkninger efter hende.

Endelig er direktør i Dansk Journalistforbund Linda Garlov i går blevet suspenderet, mens hendes rolle og viden i forløbet undersøges.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: