Mette Abildgaards 'babypasser' blev ufrivilligt lagt på nettet

Overvagtmester i folketinget Torben Schubert blev ufrivilligt fotograferet med Mette Abildgaards barn og blev efterfølgende lagt på sociale medier uden sin godkendelse

Se episoden, hvor babyen bliver sendt ud her. Video: Folketinget tv

Billedet af den erfarne overvagtmester i Folketinget Torben Schubert, der holder Mette Abildgaards (K) datter, gik land og rige rundt. Torben Schubert, der har været ansat i folketinget i 52 år, valgte efterfølgende ikke at udtale sig til pressen.

Men på Folketingets interne side, Nettinget, fortæller den rutinerede betjent nu for første gang sin side af historien.

Her kommer det frem, at Mette Abildgaard lagde billedet på de sociale medier, uden at Torben Schubert gav tilladelse, og at han ikke synes, at det var i orden.

'Hun havde taget et billede uden at spørge mig, og hun lagde det på nettet uden at spørge mig. Det er ikke o.k.,' skriver Torben Schubert.

Kort forinden havde Pia Kjærsgaard via en af Folketingets medarbejdere meddelt Mette Abildgaard, at hendes datter ikke var velkommen i Folketingssalen.

Ked af opmærksomheden
På de sociale medier har mange hyldet hans indsats, men alligevel havde Torben Schubert helst været den store bevågenhed foruden.

I opslaget skriver han, at han blev meget ked af ufrivilligt at få en rolle i en politisk sag.

'Billedet har givet mig en omfattende opmærksomhed, som jeg er ked af. Som overvagtmester i Folketinget betyder det meget for mig at være på god fod med alle 179 folketingsmedlemmer. Derfor blev jeg meget ked af pludselig at se mit ansigt i alle landets medier og ufrivilligt få en rolle i en politisk sag,' skriver han.

Torben Schubert tror først, at sagen stopper, når han har givet sin version.

'Jeg vil egentlig helst lukke sagen helt ned og ikke give den mere unødig opmærksomhed. Alligevel vælger jeg her at fortælle min version af sagen til huset og mine kollegaer. Jeg tror først, det her stopper, når min version af sagen er fortalt,' skriver han i opslaget.

Vidste ikke, hvad der foregik
Torben Schubert forklarer videre, at han ikke vidste, at han ville blive lagt på de sociale medier.

'Det starter med, at Mette Abildgaard kommer inde fra salen og ud til mig. Jeg ved på det tidspunkt ikke noget om, hvad der er foregået inde i salen. Mette Abildgaard spørger, om jeg vil holde hendes lille pige et par minutter, indtil hendes sekretær kommer. Jeg fortæller, at jeg kun har et par minutter. Hvis telefonen ringer, kan jeg jo ikke gå ind i salen med den lille. Mette Abildgaard forklarer, at der er gået kludder i clearingen, så hun er nødt til at være i salen. Så går hun et skridt ind i salen, vender sig om og tager et billede af mig. Og så ved jeg ikke mere,' skriver han.

Herefter er han uvidende om det, der udvikler sig til en regulær mediestorm.

'Kort tid efter henter Mette Abildgaards sekretær barnet, og jeg går videre med mit arbejde, uvidende om sagens udvikling. Først en time senere hører jeg fra en kollega, at mit billede er delt på de sociale medier, og at hele omverdenen nu kender historien om ham, der passer Mette Abildgaards datter. Der går heller ikke lang tid, før pressen begynder at ringe til mig' skriver han.

Mette Abildgaard og Pia Kjærsgaard i Folketingssalen. Fotocollage: Ekstra Bladet/RitzauScanpix/Jens Dresling Dansk politik - 29. mar. 2019 - kl. 12:25 Ny ballade i baby-sagen: Erfaren betjent rystet af berømmelse

Politisk sprængstof
Efter billedet blev delt på nettet, gik han til Mette Abildgaard for at få en undskyldning.

'Jeg var godt klar over, at det var politisk sprængstof, og jeg ønskede ikke at tage parti for noget eller nogen. Jeg vil bare gerne holde mig helt neutral. Derfor sagde jeg også pænt nej tak til pressen, når de ringede. I stedet ringede jeg til Mette Abildgaard og bad om en undskyldning. Hun havde taget et billede uden at spørge mig, og hun lagde det på nettet uden at spørge mig. Det er ikke o.k.', skriver han.

'Mette Abildgaard har efterfølgende sendt et kort til mig, hvor hun beklager, at jeg skulle igennem det her. Hun har også slettet billedet af mig på sin Facebookprofil,' skriver han til slut.

Mette Abildgaard har følgende kommentar til Torben Schuberts historie:

'Torben trådte venligt til, da jeg uventet stod i en dum situation. Det er jeg ham meget taknemmelig for. Jeg forstår godt, at det har været ubehageligt og overvældende for ham med de mange mediehenvendelser i sagen. Det er kommet bag på os begge. Derfor var jeg også kort tid efter forbi Torben med en lille ting og et kort, og sidenhen har vi løbende været i telefonisk kontakt,' skriver Mette Abildgaard i en sms til Ekstra Bladet.

'Jeg har i den dialog beklaget over for Torben, at han blev involveret på dennne måde. Jeg har også valgt at slette billedet af ham, for at minimere fokus på ham.'

Mette Abildgaard før datteren Esther Marie blev født.
Mette Abildgaard før datteren Esther Marie blev født.
 

Ekstra Bladet har tidligere anmodet om et interview med Torben Schubert igennem hans arbejdsgiver, Folketinget, men han har ikke ønsket at udtale sig.

Onsdag blev Folketingets Præsidium enige om, at det ikke er tilladt at have børn med i Folketingssalen.

Mette Abildgaard i Folketingssalen, da babyen stadig lå i maven. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Dansk politik - 3. apr. 2019 - kl. 17:12 Baby-debat afgjort: Præsidium tager beslutning

Se også: Medie: Partifælle om Mette Abildgaards opførsel: Et mediestunt

Pia Kjærsgaard får nu opbakning til beslutningen om at smide en lille baby ud af Folketingssalen. Foto: Jens Dresling Dansk politik - 19. mar. 2019 - kl. 16:54 Forsvarer Pia K. i baby-ballade: Ansæt en barnepige

218 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere