Mette Bock i afskedsmail til DR: 'Det går den rigtige vej'

Kulturminister Mette Bock (LA) skrev, da hun forlod DR i 2009, en intern mail til medarbejderne, hvor hun roste 'Danmarks vigtigste kulturinstitution', der blev drevet med 'sund fornuft'

Her kommenterer Ekstra Bladets chefredaktør Mette Bocks medieudspil.

DR skal være anderledes. Det skal gentænke sig selv og være mere fokuseret.

Og for at blive det, skal Danmark Radio spare 20 procent af budgettet.

- DR skal ikke længere være en bred mastodont, men et smalt fyrtårn, sagde kulturminister Mette Bock (LA), der har siddet for bordenden under forhandlingerne af regeringens medieudspil, tidligere på ugen.

Kulturministeren, der har en fortid som programdirektør i DR, havde dog en noget anden holdning, da hun forlod selvsamme 'mastodont' i 2009.

Mette Bock skruede bissen på. Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling Dansk politik - 6. apr. 2018 - kl. 12:01 Skideballe til DR-boss på direkte TV: Det er meningen, Maria

Uenig i DR's strategi
I en intern farvel-mail til DR's medarbejdere skrev kulturministeren, at DR var 'Danmarks vigtigste kulturinstitution!', og at hun 'går ud af døren med en rigtig god følelse af, at det går den rigtige vej'.

- Er DR stadig Danmarks vigtigste kulturinstitution?

- Jeg mener præcis det samme om DR's rolle, som jeg mente, da jeg forlod institutionen: DR skal være en kulturinstitution, skriver kulturminister Mette Bock (LA) i en mail til Ekstra Bladet.

Hun forklarer, at hun som programdirektør så to forskellige strategiske spor for DR. Enten skulle DR forblive som de - og resten af mediemarkedet - var for at holde på seere og lyttere, eller også skulle DR adskille sig fra markedet. 

- Den daværende direktion ønskede at lægge sig mere op af markedet, end jeg gjorde.

Mette Bock fik to millioner med sig ud ad døren, da hun stoppede i DR. Foto: Mikkel Tariq Khan Politik Hun fik den gyldne DR-pote og blev kulturminister

- Du skriver, at DR går 'den rigtige vej'. Er den vej blevet en anden?

- Som jeg skrev i afskedsmailen var tidspunktet for min ansættelse i DR ikke rigtigt i den forstand, at man lagde så markant vægt på seer- og lyttertal. Mit perspektiv var ikke kvantitet, men kvalitet.

- Og jeg må sige, at det håb, jeg havde til den omtalte organisationsændring, ikke fik den gennemslagskraft, som jeg håbede dengang.

Ny tids præmisser
- I mailen kalder du DR for 'din' virksomhed. Hvis vi går ud fra det, hvordan føles det så at skære 20 procent af sin egen virksomhed?

- Jeg nærer fortsat stor veneration for DR og er sikker på, at vi fortsat har et DR i mange år frem.

- I et lille land og sprogområde som Danmark, er der ganske enkelt en række meget vigtige public service-opgaver, som markedet hverken kan eller vil løfte. Det er med andre ord fortsat godt, at Danmark har et DR - men det skal være på en ny tids præmisser!, svarer Mette Bock i mailen.

Ændret mediemarked
Kulturministeren - eller den afgående programdirektør, som hun var i 2009 - mente dengang, at DR blev drevet med 'sund fornuft'.

- Hvad har ændret sig siden?

- I de år, der er gået siden jeg forlod DR, har mediemarkedet ændret sig markant, og udbudet - også af kvalitetsindhold - er blevet langt større. Derfor skal DR's rolle og omfang naturligvis ændre sig. Når markedet kan løfte flere opgaver, kan de statsejede medier blive mindre.

Se også: Blå blok afskaffer licensen: Blodbad i DR

I mailen forsikrede Mette Bock også medarbejderne om, at hun 'vil blive en engageret ambassadør for DR i årene, der kommer'

- Er en besparelse på 700 millioner kroner at være en engageret ambassadør?

- Jeg opfatter fortsat mig selv som ambassadør for DR som kulturinstitution. Og jeg ønsker fortsat at prioritere kvalitet fremfor kvantitet.

- Mit perspektiv på DR's opgave er præcis det samme, som da jeg var en del af institutionen. Og mit håb er, at DR forstår det helt tydelige signal om at institutionen skal gentænke sig selv som kulturinstitution, så vi får åbnet et helt nyt kapitel.

- DR får fortsat - efter fuld indfasning af besparelsen - cirka 3 milliarder om året stillet til rådighed. Ingen anden kulturinstitution i Danmark har samme vilkår, fastslår kulturminister Mette Bock.

Se også: Venstre vil slagte disse DR-succeser: - Vi skal passe på

Maria Rørbye Rønn. Foto: Jens Dresling Politik Kan de matche DR-topboss: Så meget tjener mediebosserne i DIN region

225 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere