Mette F: Jobbet kræver en dygtig kvinde

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen mener, at Helle Thorning-Schmidt er den helt rette til jobbet som FN's flygtningehøjkommissær

Mette Frederiksen overtog formandsposten for Socialdemokraet, efter at Helle Thorning-Schmidt mistede statsministerposten ved seneste folketingsvalg. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Mette Frederiksen overtog formandsposten for Socialdemokraet, efter at Helle Thorning-Schmidt mistede statsministerposten ved seneste folketingsvalg. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)

Når regeringen indstiller Helle Thorning-Schmidt som kandidat til jobbet som FN's flygtningehøjkommissær, bliver det med opbakning fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

- Hvis der er ét job i verden, der kræver en dygtig kvinde, så må det være jobbet som FN’s flygtningehøjkommissær. Derfor glæder det mig utroligt meget, at regeringen har indstillet Helle som Danmarks kandidat til FN’s flygtningehøjkommissær, siger hun.

Udfordringerne med at beskytte verdens flygtninge har ikke været større siden 2. verdenskrig, og Mette Frederiksen tror, at Helle Thorning-Schmidt kan blive den leder, som kan samle verdens lande om opgaven.

- Jeg kan ikke forestille mig nogen, der vil være bedre til det arbejde end Helle. Jeg er overbevist om, at det vil betyde en positiv forskel for flygtninge over hele verden, hvis Helle bliver valgt, siger hun.

Selvom Helle Thorning-Schmidt bliver indstillet som kandidat til posten, er det ikke sikkert, at hun ender med at få posten som flygtningehøjkommissær.

43 kommentarer
Vis kommentarer