Der skal nu nogle klare svar fra Udlændingestyrelsen på bordet om den omstridte rapport om forholdene i Eritrea.
Det kræver justitsminister Mette Frederiksen (S), skriver Berlingske.
- Der er på det seneste rejst alvorlig kritik af Udlændingestyrelsens rapport om Eritrea, lyder det fra ministeren.
Rapporten har vakt stor debat, fordi den blåstempler at flygtninge kan vende hjem til det lille afrikanske land.
Men den påstand er blevet problematiseret fra flere sider. Blandt andet mener England ikke, at det er sikkert at vende tilbage til landet for flygtninge.
Rapporten blev udarbejdet, fordi et stort antal flygtninge fra Eritrea pludselig søgte asyl i Danmark i sommer.