Annonce:
Annonce:

Mette F: Nato får hvad Nato vil have

Statsminister Mette Frederiksen (S) har checkhæftet klar, hvis Nato kræver flere milliarder til Forsvaret

Statsminister Mette Frederiksen (S) har checkhæftet klar, hvis Nato kræver flere milliarder til Forsvaret

Mette Frederiksen gjorde klart, at hun er villig til at leve op til Natos krav, hvad end det måtte være
Annonce:
Følg Politik

Det vakte opsigt, da statsminister Mette Frederiksen (S) i en tv-transmitteret hyggepassiar med Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, pludseligt sagde, at Danmark er parat til at bruge et enormt milliardbeløb ekstra, hvis Nato vil have det.

For allerede nu arbejder man på at finansiere den allerede udskrevne regning for at nå op på de to procent af BNP til Forsvaret, som Nato kræver.

Til Bjarne Corydon sagde Mette Frederiksen, at det kan stige til tre procent. Hvilket er en ekstraregning på 28 milliarder kroner. Til sammenligning skaffer afskafningen af store bededag 3,5 milliarder kroner.

Mette er klar
På et pressemøde i forbindelse med det kommunale topmøde i Aalborg siger Mette Frederiksen, at det står ved magt. Hvad Nato vil have, skal Nato få.

- Det, jeg har sagt, er, at vi kommer ikke til ikke at gøre det, der skal gøres, for at passe på Danmark, Europa og vores vestlige alliance, siger statsministeren og fortsætter:

- Jeg tror ikke på, at vi kommer til at tale om tre procent. Men med en mere urolig verden og et nyt pres kan vi ikke afvise, at vi kommer til at bruge flere penge, end det, der allerede er aftalt. Og det vil vi være positivt indstillede over for som regering.

Selv små ændringer kræver mange milliarder. Derfor spørger Ekstra Bladet statsministeren om, om spekulationerne om de tre procent måske var lige friske nok at slynge ud fra en sofa.

- Nej. Jeg siger det samme i dag, som jeg sagde til Børsen. En af vores vigtigste opgaver som regering er at passe på vores land. Og forsvar og sikkerhed kommer til at fylde langt mere, så langt vi kan se.

- Og vi kommer ikke til at hænge i bremsen i Nato-sammenhæng, siger Mette Frederiksen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: