Mette F og vraget S-rebel i strid om sandheden bag fyring

Mette Frederiksen afviser, at Yildiz Akdogan først lærte om mistet ordførerskab i fællesmail

En nylig måling fra Altinget viser, at Dansk Folkeparti er Danmarks største arbejderparti. Den oplysning bad Ekstra Bladet Mette Frederiksen forholde sig til 1. maj

En strid om det sande forløb bag fyringen af Yidliz Akdogan som psykiatriordfører i Socialdemokratiet er brudt ud.

Formand Mette Frederiksen afviser nu pure, at den socialdemokratiske folketingspolitiker først fik besked om, at hun ikke længere skulle være psykiatriordfører i en fællesmail udsendt af partiledelsen.

Det var ellers forklaringen fra nu ordførerskabsløse Akdogan, da Ekstra Bladet interviewede hende om sagen tidligere på tirsdagen.

Ikke korrekt
- Yildiz Akdogan fik besked om, at hun ikke skulle være ordfører længere i en fællesmail. Er det en værdig måde at skille sig af med en ordfører på?

- Men det er i hvert fald ikke korrekt, svarede Mette Frederiksen på Ekstra Bladets spørgsmål efter spørgetimen i Folketinget.

- Det oplyser hun til os.

- Det er ikke korrekt. For jeg har selv haft en samtale med Yildiz Akdogdan. Og så har jeg ikke mere at sige til den sag, lød det fra S-formanden.

Tirsdag morgen oplyste den nu detroniserede Akdogan, at hun første gang blev gjort bekendt med det mistede ordførerskab i en mail for omkring en måned siden, hvor den socialdemokratiske folketingsgruppe blev orienteret om ændringer i gruppens ordførerskaber.

Afviser Mettes udlægning

Over for Ekstra Bladet fastholder Yildiz Akdogan nu, at hun intet havde hørt om, at ordførerskabet var taget fra hende, før hun læste det i en mail. Akdogan bekræfter, at hun har holdt et møde med Mette Frederiksen, men hun afviser, at det var her, hun lærte om sin afgang som psykiatriordfører. I stedet forklarer Akdogan, at mødet fandt sted som en reaktion på fællesmailen.

Se også: S-rebel fik besked om fyring i fællesmail

- Jeg havde et mødet med Mette, efter at ordførerskabet var blevet taget fra mig. Årsagen til, at jeg havde et møde med hende, var, at jeg var overrasket over, at jeg blev orienteret om det på den måde, siger Yildiz Akdogan til Ekstra Bladet.

Kendt parti-rebel
Akdogan har flere gange tidligere været i fokus for ikke at ville bakke op om partilinjen i en sag om kvoteflygtninge.

Hun var blandt en håndfuld socialdemokrater, som blev væk, da der skulle stemmes om et lovforslag, der betyder, at den siddende minister på udlændingeområdet kan beslutte, om Danmark skal tage imod kvoteflygtninge og hvor mange.

Over for Ekstra Bladet ville Yildiz Akdogan tirsdag morgen hverken be- eller afkræfte, hvorvidt vragningen er udtryk for en straffeaktion. Hun ønskede ikke således ikke at kommentere, om hun har fået en begrundelse for det mistede ordførerskab.

- Jeg er bare ked af, at jeg ikke længere er psykiatriordfører, siger hun

Mette Frederiksen afviser dog tirsdag eftermiddag, at fyingen af Yildiz Akdogan har noget med udlændingepolitikken at gøre:

- Jeg vil gerne sige, at det der vedrøer Yildiz Akdogan og ordførerskab har intet med udlændingepolitik at gøre. Nogle gange flytter vi rundt på posterne. Det havde det til gengæld, når vi taler om Mette Gjerskov, fordi vi har besluttet os for i Socialdemokratiet, at man skal kunne regne med den socialdemokratiske udlændingepolitik. Man må gerne have sine holdninger. Men når man siger, at Socialdemokratiet har en holdning, så er det alle, der bakker op om den, lød det fra Mette Frederiksen efter Folketingets spørgetime.

107 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere