Arne-pensionen var den socialdemokratiske regerings helt store prestigeprojekt. Men langt, langt færre end ventet udnytter pensionsordningen, der lader personer med et vist antal år på arbejdsmarkedet gå på pension før den officielle pensionsalder.

Og dermed bliver ordningen mange milliarder billigere end ventet. Det viser et Folketingssvar fra Finansministeriet med nye estimater for, hvor mange forventes at udnytte ordningen.

- Den lavere tilgang vurderes blandt andet at skyldes, at ordningen er under indfasning, at konjunktursituationen har været gunstig samt at efterlønsberettigede med ret til tidlig pension i større omfang end forventet har valgt at blive i efterlønsordningen, skriver Finansministeriet.

Ikke småting
Nedjusteringen af forventningerne til, hvor mange der vil udnytte ordningen, er voldsomme.

Da den blev lavet estimerede man eksempelvis, at 29.300 ville være på Arne-pension i 2023. Den forventning er nu 14.100. For 2026 var forventningen 24.900, den forventning er nu 12.000.

Det gør ordningen voldsomt meget billigere for staten, end man regnede med, da den blev indført. Alene i 2023 1,4 milliarder kroner billigere.

Holder skønnet vil Arne-pensionen være markante 10,8 milliarder kroner - eller tre store bededage - billigere end ventet i perioden 2022 til 2030.

Og det er endda den konservative udlægning. For hvis niveauet for 2022 - og det altså ikke var et år med særligt få , der gik på Arne-pension - fortsætter, vil der eksempelvis i 2025 kun være 8500 på Arne-pension mod ventet 28.700.

Holder det stik, så vil Arne-pensionen fra 2022 til 2030 koste 19,2 milliarder kroner mindre end man ventede, da den blev indført.