Mette F. til DF: Jeg vælger at stole på jer

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen sender hilsen til DF, som hun 'vælger at stole på', siger hun i sin tale til partisoldaterne til S-kongres i Aalborg

(OBS: Live-udsendelsen er slut) Socialdemokraternes nye slogan er 'Stol på Danmark'. Nu vælger Mette Frederiksen (S) også at stole på DF. Foto: René Schütze.
(OBS: Live-udsendelsen er slut) Socialdemokraternes nye slogan er 'Stol på Danmark'. Nu vælger Mette Frederiksen (S) også at stole på DF. Foto: René Schütze.

Der er uro i Socialdemokratiet over det 'spirende gode samarbejde' med Dansk Folkeparti og den førte strammer-politik.

Både i baglandet og på Christiansborg lyder der muggen i krogene, men på S-kongressen i Aalborg sender formand Mette Frederiksen en direkte hilsen til Dansk Folkeparti. S-formanden stoler nu på Tulles tropper, lød det til de knap 1000 socialdemokrater og gæster på weekendens kongres.

- Sidst I (DF, red.) gik sammen med de blå partier og indgik en finanslov for i år, fejrede Liberal Alliance skattelettelserne med champagne. Det er perspektivet i et samarbejde med blå blok.

- Jeg vælger at stole på, når I i dag siger, at I ikke lægger stemmer til at sænke topskatten, sagde Mette Frederiksen.

Frederiksen fremhævede de to partiers uenigheder, men i samme åndedrag slog hun partiers fælles sejre fast; dagpenge, offentlig vækst og togfonden.

Trods et tættere samarbejde med DF, så slog Mette Frederiksen fast, at Socialdemokratiet ikke vil 'stramme bare for at stramme'. Men hun står gerne på mål, når det gælder de stramninger, som allerede er vedtaget med blå blok.

- Det betyder, at vi først som sidst vil værne om vores samfundsmodel og vores sammenhængskraft. Det kræver mange gange svære beslutninger. Og vanskelige dilemmaer. Den opgave løser vi. Det vil vi også gøre i fremtiden.

- Udlændingepolitik skal funderes hen over den politiske midte. Og den skal have opbakning i befolkningen, sagde S-formanden.

Brok i baglandet
I baglandet kommer der op til kongressen en åbenmundet kritik fra den tidligere Aarhusborgmester og indenrigsminister i 1990’erne Thorkild Simonsen (S), som er imod at sætte modtagelse af kvoteflygtninge på pause, skriver Jyllands-Posten.

- Det er helt forfærdeligt. Vi har altid sagt, at det var den rigtige måde at fordele flygtninge på, så jeg mener, at beslutningen er fuldstændig forkert, siger han til Jyllands-Posten.

S-koryfæet bakkes op af Hjørrings S-borgmester, Arne Boelt, og Ærøs S-borgmester, Jørgen Otto Jørgensen, mener, at der er blevet strammet for meget på udlændingepolitikken.

Mundkurv og DF-flirt: Uroen ulmer før S-kongres

Også i magtcentret på Christiansborg ulmer kritikken, men her foregår det mere i kulissen, hvor en gruppe socialdemokrater samles til uformelle møder for at snakke om forholdet til Dansk Folkeparti. De er bange for, hvor det 'spirende samarbejde' ender.

S-partisekretær banker MF'ere på plads

Kritik fra vennerne
Mette Frederiksen har også fået kritik fra vennerne i rød blok, som vil have en blødere udlændingepolitik og en afskaffelse af kontanthjælpsloftet. De har faktisk krævet det af Socialdemokraterne, hvis magten skifter i dansk politik, og Mette Frederiksen fik også sendt en hilsen til de gamle vennerne.

- De Radikale. SF. Alternativet. Og Enhedslisten. Tak for samarbejdet.

- Vi kan være uenige om konkret politik. Men vi er sjældent uenige om retningen for et bedre Danmark, sagde Mette Frederiksen.

Fingrene-væk-reform
Mette Frederiksen talte også om en reform af den offentlige sektor, hvor tilliden til de ansatte skal tilbage. En 'afbureaukratisering' væk fra New Public Management, sagde Mette Frederiksen fra talerstolen.

- Vi skal skabe rum for både faglighed og ledelse. Vi politikere bliver simpelthen nødt til at blande os mindre. Både på Christiansborg. Og ude i den enkelte kommune og region. Vi skal have en ”fingrene-væk”-reform.

- Jeg vil gerne i dag have jeres opbakning til, at Socialdemokratiet sætter sig i spidsen for én stor velfærdsreform, der starter og slutter med respekt.

Reformen er en 'kerneopgave for en kommende S-ledet regering', lød det i Aalborg.

Henrik Sass storsviner dagblad

Mette F dropper fredning af kontanthjælpsmodtagere

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.