Mette F. tøver med Tulles strammer-garanti

Socialdemokratiet vil ikke bruge ordet 'garanti', når det kommer til at beholde udlændinge-stramninger efte et valg

Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl kan ikke blive enige om at garantere udlændingestramningerne. Foto: Jonas Olufsen
Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl kan ikke blive enige om at garantere udlændingestramningerne. Foto: Jonas Olufsen

Socialdemokratiet er langt hen ad vejen enig med Dansk Folkeparti og regeringen om den danske udlændingepolitik. 

Alligevel vil Dansk Folkeparti have Socialdemokratiet til at "garantere", at udlændingepolitikken ikke bliver lempet i næste valgperiode. 

Sådan lyder det ifølge Jyllands-Posten onsdag fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Han siger til avisen, at han frygter, at De Radikale, Enhedslisten og Alternativet i forhandlinger om en eventuel regeringsdannelse vil få held til at rokke ved den førte politik.

- Jeg beder nu Socialdemokratiet om tydeligt at tage det næste skridt, der ikke alene gør partiets udlændingepolitik klar, men også slår fast, at de andre partier må affinde sig med, at den ligger helt fast efter et valg, siger Thulesen Dahl til avisen.

- De Radikale, Enhedslisten og Alternativet må pakke sammen, og ellers skal Socialdemokratiet være villig til ikke at tage regeringsstafetten.

Folketingets hit’er og nitter

Thulesen Dahl understreger, at partiets tætte parløb med Socialdemokratiet bygger på en forudsætning om, at Socialdemokratiet holder fast i en stram udlændingepolitik.

Socialdemokratiet vil ikke bruge ordet "garanti".

- Det er mandaternes logik, og der er et stort flertal i Folketinget, der står bag den nuværende udlændingepolitik. Og en S-ledet regering vil føre udlændingepolitik ind over midten. Det vil også sige sammen med DF, siger politisk ordfører Nicolai Wammen (S) til Jyllands-Posten.

- Vi kommer ikke til at føre en udlændingepolitik dikteret af De Radikale, Enhedslisten eller Alternativet, siger han.

Hans Engell: Næste valg handler om udlændinge - igen-igen

Dansk Folkepartis usikkerhed skyldes blandt andet De Radikales krav om indrømmelser.

- Hvis vi skal være parlamentarisk grundlag eller lægge stemmer til en socialdemokratisk ledet regering, så kræver vi selvfølgelig indflydelse - også på udlændingepolitikken, siger De Radikales gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, til Jyllands-Posten.

Elbæk presser Mette F: Vil ikke være sidekick

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT