Der er problemer med kønsfordelingen i Mette Frederiksens regering. Men hun vil ikke svare på, hvorfor hun så ad fire omgange har valgt en mand frem for en kvinde.

Regeringen er ikke i 'mål', som det lyder fra statsministeren. Ganske rigtigt er det da også kun gået nedad med antallet af kvinder under Mette Frederiksens regeringstid, så der nu er blot seks kvinder tilbage.

- Har det ikke været en prioritering for dig at få flere kvindelige ministre, eller er der bare ikke nogen kvinder, som du har haft for øje, når du skulle forfremme under ministerrokaderne?

- Jo, jeg vil gerne have en mere ligelig kønsfordeling i regeringen, og det indgår også i mit arbejde, men vi er der ikke endnu, siger Mette Frederiksen.

- Nu har der været fire ministerrokader, hvor du har haft muligheden for at gøre det. Hvorfor er det så ikke sket endnu?

- Det er, fordi vi ikke er der endnu. Jeg har ikke anden forklaring på det end det. Jeg synes, det er vigtigt, og det er noget, vi arbejder hen imod, men vi er ikke i mål med al vores politik. Hverken på ligestilling, på velfærd eller den grønne omstilling.

- Så der har ikke været nogen kvinder i de her fire rokader, du havde tænkt dig kunne være ministre?

- Jeg kommer ikke til at gå ind i mine overvejelser om, hvem jeg har overvejet som ministre. Det er ligegyldigt, om de er mænd eller kvinder, siger Mette Frederiksen afsluttende, inden hun lukkede af for flere spørgsmål fra Ekstra Bladet.

Svarede aldrig
I slutningen af marts stillede Liberal Alliances Ole Birk Olesen tre spørgsmål til kønsfordelingen i Mette Frederiksens regering, der for nylig tilsluttede sig forslaget om mindst 40 procent kvinder i bestyrelserne hos landets største virksomheder, men som kun selv består af seks kvindelige ministre svarende til 30 procent.

I spørgsmålene ville han have Mette Frederiksen til at redegøre for, om det er en ambition at få en ligelig fordeling mellem kønnene i regeringen, om statsministeren har et måltal for antallet af kvinder under sig, og om hun har udarbejdet politikker til at øge andelen af det underrepræsenterede køn.

Og mens Mette Frederiksen snildt kan redegøre for politikker, målsætninger og andre tiltag for lovforslaget om kvinder i bestyrelser, ser det anderledes ud, når det handler om kvinder i hendes egen regering.

'Jeg havde også gerne set, at der var flere kvinder i politik,' skriver hun i svaret til Ole Birk Olesen.

Derudover henviser hun blot til den pjece, der blev udgivet i august forud for kommunalvalget, og som handler om, hvordan man får flere kvinder i politik generelt. Og så beder hun om, at sådanne spørgsmål i fremtiden bliver rettet til ligestillingsministeren, selvom Mette Frederiksen som statsminister er den, der sætter ministerholdet.

Blot en måned efter, hun besvarede spørgsmålene, var det blevet tid til endnu en ministerrokade. Her udpegede hun nok en gang en mand og fastholdt dermed de blot 30 procent kvindelige ministre.

Artiklen fortsætter under grafen ...

Forbigår kvinder igen og igen
Materialet, som Mette Frederiksen henviser til i besvarelsen, foreslår ellers som det første af fem råd, at 'partiledelsen skal gå forrest'.

'Det er afgørende, at partiledelsen tager et aktivt valg om at fremme kønsbalancen og prioritere arbejdet med at fremme større diversitet i partiet. Skal det give resultater, må ledelsen signalere dette kontinuerligt og vedholdende gennem klar og tydelig kommunikation,' lyder det.

Men under Mette Frederiksens regeringsperiode er andelen af kvinder i regeringen kun faldet. Ved regeringens dannelse var syv af 20 ministre kvinder inklusive statsministeren selv. I dag, tre år senere, er der kun seks.

Samtidig har Mette Frederiksen ad fire omgange udpeget en ny minister til regeringen. Hver gang har hun forbigået kvinderne og i stedet valgt mænd til posterne, som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet.

Det er sket, selvom hun har haft mulighed for at vælge mellem både kvinderne i folketingsgruppen og stort samtlige kvinder i landet, der ikke er valgt ind i Folketinget.

Også til den prominente post som politisk ordfører har hun kun valgt mænd i regeringsperioden. Tre af dem er i dag ministre.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

For halvandet år siden mente Trine Bramsen, at EU kunne få magt over danske soldater, hvis vi afskaffede forsvarsforbeholdet. Nu mener hun det modsatte. Hør mere i Ekstra Bladets politiske podcast 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.