Bliver du eller din partner også straffet for at tage coronavagter, og er du klar til at stå frem ligesom Kirsten Gebauer, så skriv til kbl@eb.dk
Statsminister Mette Frederiksen (S) afviser at hjælpe de coronahelte, der får økonomiske pisk, hvis de giver den en ekstra skalle under pandemien.
Det siger Mette Frederiksen i en debat i Folketingssalen som reaktion på Ekstra Bladets forsidehistorie tirsdag om intensiv-sygeplejersken Kirsten, der betaler over 70 procent til statskassen af ekstra arbejde med covid-patienter.
- Det er utrolig vigtigt, når vi diskuterer nogle af de grundlæggende strukturer på arbejdsmarkedet, at vi ikke gør det på baggrund af enkeltsager, som man altid kan få sympati for, siger Mette Frederiksen.
Du kan se den 61-årige sygeplejerske Kirsten Gebauer forklare de økonomiske pisk øverst i artiklen.
Mette F: Når man ser Ekstra Bladets forside ...
Ekstra Bladets forside blev foreholdt statsministeren af Alternativets folketingsmedlem, Torsten Gejl. Han ville vide, om det virkelig var rimeligt, at Lars Hansen mister førtidspension, når hans kone knokler som sosu-hjælper på et plejehjem.
Du kan se en video med Lars Hansen herunder.
Og læse om ægteparrets situation her:
Corona-helte får med Mettes pisk: Straffes for at knokle
Både Lars Hansen og Kirsten Gebauers situation preller dog af på statsministeren.
- Selvfølgelig tænker man instinktivt, når man ser forsiden af Ekstra Bladet, at en kvinde, der vælger at arbejde ekstra, fordi der er corona, hvorfor i alverden skal den kvindes mand så trækkes i sin førtidspension, siger Mette Frederiksen.
- Det er, fordi vi har et gammelt hæderkronet princip i Danmark, hvor - hvis man kan forsørge sig selv - så skal man gøre det, forklarer statsministeren.
Flertal presser på
Regeringens støttepartier - Enhedslisten, SF og Radikale Venstre - presser alle på for en løsning.
- I Radikale Venstre synes vi, det er helt absurd, at vi i en coronasituation, hvor der er hårdt brug for hænder i sundhedssektoren, straffer for eksempel Kirsten, der lægger ekstra timer, siger de radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa.
Også Venstre, Dansk Folkeparti, de konservative og Nye Borgerlige kræver handling, viser Ekstra Bladets rundringning.
Kræver svar fra ministeren: 'Uværdigt og ydmygende'
Ægtefæller får mindre pension
Førtidspensionen reguleres nemlig efter, hvor meget en ægtefælle tjener. Når man kommer over et vist beløb, modregnes 30 kr. i førtidspension for hver 100 kr., ægtefællen tjener ekstra.
Derfor ender familier, hvor en af parterne er førtidspensionist, med reelt at betale omkring 70 procent til staten, hvis de tager ekstra coronavagter.
Du kan se intensiv-sygeplejersken Kirsten Gebauer, hvis mand er førtidspensionist, fortælle om den økonomiske lussing øverst i artiklen, eller du kan læse mere her:
Sygeplejerske: 'Mettes tak klinger hult’
'
Mette F. nøjes med tak
Dermed lægger 117 mandater pres på statsminister Mette Frederiksen (S) for at løse problemet. Indtil videre har Mette Frederiksen dog kun givet coronaheltene sin tak og en kold økonomisk skulder.
- Selvom jeg har al mulig sympati for den konkrete sag, vil jeg gerne holde fast i idéen om, at i Danmark forsørger man sig selv og sin familie, hvis man overhovedet kan, siger Mette Frederiksen.
SF's politiske ordfører, Karsten Hønge, har kaldt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd i sagen.
Her skal han svare på, om det er rimeligt, at familier med førtidspensionister kan ende med at betale 70 procent til staten, når de arbejder ekstra under corona.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.