En gruppe af de soldater, der lige nu er udstationeret på Al-Asad-basen i Irak, bliver flyttet til Kuwait.
Det meddeler statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag eftermiddag.
Der er tale om de danske soldater, som i øjeblikket ikke kan udføre deres opgaver, da de i øjeblikket ikke træner lokale irakiske styrker.
Beslutningen er sket på baggrund af den nuværende situation i Iran og Irak, hvor netop Al-Asad-basen blev udsat for et angreb natten til onsdag dansk tid.
Ifølge Mette Frederiksen er der tale om en midlertidig ændring, idet det er planen, at de danske tropper skal tilbage til Irak.
Årsagen til at regeringen ønsker, at danske soldater stadig skal være i Irak, er, at det ifølge Mette Frederiksen er vigtigt for kampen mod Islamisk Stat.
Omkring 30-40 soldater forbliver på basen i Irak, hvor de skal udføre operationelle opgaver, som stadig er vigtige for koalitionens arbejde i landet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.