Mette F. om coronamutation: 'Bekymret'

Statsministeren er 'bekymret' for den britiske mutations fremgang i Danmark, skriver hun på Facebook

Henrik Ullum fra Statens Serum Institut fortæller, hvorfor det er alvorligt med den nye mutation af coronavirus, som kommer fra Storbritannien.

Selvom der er faldende smittetal, er statsminister Mette Frederiksen (S) bekymret for den britiske mutation af coronavirus' udvikling i Danmark.

Det skriver hun i et Facebook-opslag søndag aften.

Derudover skriver hun, at Danmark ikke modtager vacciner hurtigt nok til at vinde kapløbet på mutationen.

'For til trods for faldende smittetal er den britiske mutation på vej frem. Og vi modtager ikke vacciner hurtigt nok til at vinde det kapløb. Derfor skal smittetallet længere ned', skriver statsministeren på Facebook.

I alt er 283 bekræftet smittet med den britiske B117-variant af corona i Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet...

Danmark er i kapløb mod den britiske mutation af coronavirus, skriver statsminister Mette Frederiksen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmark er i kapløb mod den britiske mutation af coronavirus, skriver statsminister Mette Frederiksen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

Langt fra mål
Statsministeren kommer samtidig med en løftet pegefinger.

'Det hjælper ikke på situationen at politiet i denne weekend har måtte opløse fester, og at der igen er fokus på lempelse af besøgsrestriktioner på plejehjem', lyder det fra Mette Frederiksen.

Danmark er - trods faldende smittetal - langt fra mål. Derfor har statsministeren et enkelt svar til presset på regeringen om at åbne samfundet op.

'Vi risikerer at tabe kontrollen. Vi skal have smitten ned. Vi bliver nødt til at holde fast og kæmpe videre', skriver hun.

Sagen kort: Ny mutation fra Storbritannien spreder sig

1660 kommentarer
Vis kommentarer