Mette F. om nytårsløfte: Useriøst med et tal

Statsministeren vil ikke komme med et tal på, hvor mange flere børn der skal anbringes

Henrik Qvortrup kaldte Mette Frederiksens nytårstale 'historisk ukonkret' trods forslaget om at tvangsfjerne flere børn. Video: Jan Sommer.

Efter statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale kunne ingen være i tvivl om, at hun og regeringen vil have flere udsatte børn anbragt og bortadopteret.

Men statsministeren vil fortsat ikke frem med, hvor mange børn der er tale om.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er børn i Danmark, der burde være anbragt. Men det vil være useriøst at sætte måltal på. Det må afhænge af de enkeltes situationer.

- Vi kan se, at der stort set ikke bliver fjernet børn i alderen to, tre, fire og fem år, men rigtig mange teenagere. Det er et problem, for problemerne starter ikke først, når man bliver teenager, siger Mette Frederiksen på et pressemøde efter regeringsseminaret mandag.

Statsminister Mette Frederiksen (S) holder sin nytårstale, på Marienborg i Sorgenfri nord for København onsdag den 1. januar 2020. Foto: Philip Davali Dansk politik - 1. jan. 2020 - kl. 18:50 Qvortrup om Mette F.: Tom - men smart tale

Statsministeren holder fast i, at flere børn skal anbringes, men vil ikke frem med hvor mange flere. Foto: Aleksander Klug
Statsministeren holder fast i, at flere børn skal anbringes, men vil ikke frem med hvor mange flere. Foto: Aleksander Klug
 

På pressemødet præsenterede statsministeren sammen med social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i stedet en række andre forslag på børneområdet.

Blandt andet skal en ny lov kaldet Børnenes Lov give anbragte børn ret til at sige nej til samvær med deres forældre.

Flere penge til kommuner
Regeringen vil også give kommunerne øget refusion i dyre anbringelsessager.

- Økonomien må ikke stå i vejen for en tidlig indsats. Det må ikke være sådan, at børn, der har behov for tidligt at blive anbragt uden for hjemmet, ikke kan det, fordi kassen er tom, siger Astrid Krag.

I dag får kommuner 25-50 procent refusion i sager med udgifter på 830.000 kroner eller mere.

Regeringen foreslår, at kommunerne fremover får 75 procent refusion for beløb over 2.050.000 kroner, men finansieringen af forslaget er endnu ikke fremlagt.

Det vil ske senere i forbindelse med et egentligt politisk udspil, som ifølge regeringen kommer senere på året.

Mette Frederiksen vil fjerne flere børn fra deres forældre. Er det klogt? Foto: Ritzau Scanpi/Philip Davali nationen - 2. jan. 2020 - kl. 12:16 Væmmes ved Mette

LIVE

121 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere