Annonce:
Annonce:

Mette F. om Prehn-sager: - Selvfølgelig tror jeg på det

Statsminister Mette Frederiksen har stadig tillid til sin fødevareminister trods bilagsrod

Annonce:
Følg Politik

Landets fødevareminister Rasmus Prehn har den seneste tid gjort sig uheldigt bemærket med bilagsrod, forkert brug at skatteborgernes penge og et falsk navn på en bon.

Men det har tilsyneladende ikke svækket statsminister Mette Frederiksens tillid til ministeren på trods af, at chartekket med fødevareministerens sager er blevet tykkere og tykkere.

- Jeg går ud fra, at alle ministre i regeringen dels passer deres arbejde, som de skal, og hvis der bliver begået fejl, at de så selvfølgelig retter op på det, siger Mette Frederiksen på et pressemøde i Odense, hvor Socialdemokratiet disse dage holder sommergruppemøde.

Efter Ekstra Bladets afsløringer har Venstre kaldt Rasmus Prehn i samråd, hvor han skal stå skoleret. Det skal finde sted 25. august.

- Der får fødevareministeren jo så lov til at forklare sig, siger statsminister Mette Frederiksen.

Annonce:

Stoler på ham
Rasmus Prehn har tidligere kaldt det en hjerneprut, da Ekstra Bladet tidligere kunne afsløre, at han på en restaurantkvittering har skriblet navnet ned på en journalist, han aldrig har spist med.

Men Rasmus Prehn vil ikke fortælle, hvilket navn der retteligt skulle stå på kvitteringen.

- Tror du egentlig på den forklaring?

- Ja, selvfølgelig tror jeg på de forklaringer, jeg bliver givet.

- Du har jo tillid til de ti kritiserede embedsmænd, herunder Barbara Bertelsen og rigspolitichef Thorkild Fogde, og til Rasmus Prehn. Skal man ikke også måle dig på, hvem du render rundt og har tillid til?

- Du skal måle mig præcist på den måde, du gerne vil måle mig. Hvad angår de medarbejdersager, der er i staten, så har de ministre, der er involveret, vurderet, at det rigtige er at være til rådighed for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Når der kommer en indstilling fra dem, så tager regeringen stilling på baggrund af det, herunder om der skal være en sanktion.

Prehn på krigsstien i Løkkes bilagssag

I 2008, hvor Lars Løkke Rasmussen have problemer med bilag og måtte betale penge tilbage, var Rasmus Prehn meget principiel i sin holdning.

Se her, hvad han sagde dengang:

3. april 2008: Rasmus Prehn om Lars Løkke Rasmussens bilag:

- Nu opfordrer vi statsministeren til at sørge for, at de enkelte ministres repræsentationsudgifter og deres spindoktorers repræsentationsudgifter offentliggøres på de respektive ministeriers hjemmesider.

7. april 2008: Rasmus Prehn efter, at Lars Løkke Rasmussen har fremlagt intern undersøgelse og betalt udgifter tilbage:

- Det vidner om en minister med meget dårlig samvittighed, der prøver at lukke sagen hurtigt. Jeg bliver ikke beroliget af, at Løkke kommer med denne lynmelding. Det virker i stedet forhastet og som dårligt spin – jeg bliver faktisk mere nysgerrig.

20. maj 2008: Rasmus Prehn efter, at flere bilag er kommet frem:

- Det (den interne undersøgelse red.) var et meget hurtigt forsøg på at lægge låg på en sag. Den har simpelthen ikke været dybtgående nok. Nu skal vi have en undersøgelse én gang for alle.

14. august 2008: Rasmus Prehn om, at Lars Løkke Rasmussen betaler flere udgifter tilbage:

- Når Lars Løkke vælger at betale pengene tilbage, må det være fordi, at han dermed indrømmer, at han har gjort noget, som han ikke skulle have gjort.

23. august 2008: Rasmus Prehn om, at Dansk Folkeparti ikke kræver en uvildig undersøgelse af Lars Løkke Rasmussen bilag:

- De er med til at fjerne parlamentets mulighed for at have kontrol med ministrene. Det er en slags undergravning af det parlamentariske arbejde.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: