Mette F. reagerer: - Hører ikke hjemme i Danmark

Mette Frederiksen kommenterede de seneste ugers coronademonstrationer på pressemødet tirsdag aften

Der var uroligheder ved lørdagens demonstration.

Statsminister Mette Frederiksen (S) blev på torsdagens pressemøde spurgt til de coronademonstrationer, der har foregået de seneste uger i København.

Her er det ved flere lejligheder mundet ud i uroligheder og voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter.

- Vi lever i et af verdens absolut stærkeste demokratier. Man er i sin gode ret til at være uenig med regeringen og være kritisk over for regeringen og ytre sin kritik.

- Men det er klart, at vold og chikane og anden udemokratisk opførsel, det hører ikke hjemme i Danmark, fastslog statsministeren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Demonstrationen i København lørdag førte til voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi. Foto: Tariq Mikkel Khan
Demonstrationen i København lørdag førte til voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Dukke brændt af
Ved en coronademonstration i København lørdag 23. februar blev en dukke, der forestillede Mette Frederiksen med et skilt, hvor der stod 'Hun må og skal aflives' brændt af.

Flere personer blev varetægtsfængslet efter dukkeafbrændingen lørdag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Gruppen Men In Black var på gaden med romerlys lørdag. Foto: Emil Agerskov
Gruppen Men In Black var på gaden med romerlys lørdag. Foto: Emil Agerskov

– Vi indfører de restriktioner, som den globale pandemi tvinger os til. Ingen har et ønske om flere restriktioner, end hvad nødvendigt er. Vi skal redde liv, og vi skal have hele Danmark godt igennem krisen. Derfor gør vi, hvad vi gør, sagde hun.

Mette Frederiksen blev ved pressemødet ikke spurgt direkte ind til dukkeafbrændingen, men svarede generelt på et spørgsmål om demonstrationerne.

Foto: Jens Dresling / POLFOTO Samfund S-ordfører om dukke-afbrænding: - Alvorlig radikalisering

Krimi Dukke-afbrænding: Tre anholdt for trusler mod statsministeren

Dukken forestillende Mette Frederiksen havde et skilt om halsen med teksten: 'Hun må og skal aflives'. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Krimi Sådan hængte jeg 'Mette F.' op

0 kommentarer
Vis kommentarer