Mette F. reagerer på 'Slikke-Frank'

Mette Frederiksen tager afstand fra sin tidligere næstformand efter afsløringen af adskillige slikke-detaljer fra seksuelle krænkelser

Statsminister Mette Frederiksen ser ikke med milde øjne på den kavalkade af detaljer, som en advokat-redegørelse har afsløret om tidligere S-næstformand Frank Jensens krænkelser af underordnede kvinder på Københavns Rådhus.

Ekstra Bladet har fredag morgen foreholdt Mette Frederiksen den tidligere næstformands krænkende adfærd, som har givet sig udtryk i to bekræftede episoder, hvor Jensen har slikket ansatte på rådhuset i øret eller på halsen, samt en række påståede andre episoder.

Frank Jensen har forladt sin post i kølvandet på metoo-sagerne. Foto: Henning Hjorth Dansk politik Frank Jensen anklaget på 12 punkter: Slikkede i øre og på hals

- I går landede en advokatundersøgelse om Frank Jensen, som var yderst udførlig i forhold til, hvordan der er blevet slikket i øret og på kinderne. Hvilke ord vil du sætte på din tidligere næstformands ageren?

- Jeg har skrevet et brev til de kvinder, som heldigvis har valgt at stå frem og fortalt, hvad der er foregået i relation til Frank Jensen. Først og fremmest vil jeg gerne takke de kvinder. Det er det, der giver et kvalificeret grundlag, lyder det fra Mette Frederiksen, der er mødt op foran Øksnehallen i København for at tale om vaccineudrulningen.

- Jeg synes, det er hård læsning. Det er forkert at bruge sin position, som Frank Jensen har gjort, konkluderer statsministeren.

Mette Frederiksen og Frank Jensen ved en tidligere lejlighed. Foto: Mads Nissen
Mette Frederiksen og Frank Jensen ved en tidligere lejlighed. Foto: Mads Nissen
 

Slikke-Frank
Advokatundersøgelsen, der er udført af firmaet Kromann Reumert beskriver 12 indberetninger om Frank Jensens grænseoverskridende opførsel.

Syv ud af de 12 indberetninger omhandler en julefrokost på Københavns Rådhus i 2011, som Ekstra Bladet afslørede

Frank Jensen slikkede blandt andet en kollega i øret.

'Da M9 (den krænkede kvinde, red.) og FJ (Frank Jensen, red.) på et tidspunkt stod stille under dansen i forbindelse med udveksling af ord, stak FJ pludselig sin tunge ind i øret på M9. M9 blev meget chokeret over denne adfærd fra FJ's side. M9 sagde ikke fra, da FJ slikkede hende i øret. M9 tænkte på, hvordan hun kunne komme ud af situationen på en god måde,' lyder kvindens forklaring i rapporten.

Og det lyder videre:

'FJ slikkede hende lidenskabeligt i øret på en måde, som M9 aldrig har oplevet før. M9 følte ikke, at FJ forsøgte at kysse hende i øret, men han slikkede M9 i øret 'godt og grundigt'. M9 ville tro, at det varede mellem 5 og 10 sekunder.'

En anden kvindelig ansat bekræfter at have set episoden med egne øjne. Frank Jensen forklarer, at tungen må have ramt kvindens øre 'ved en fejl'.

1 af 2 Mette Frederiksen og Frank Jensen ved en tidligere lejlighed. Foto: Mads Nissen
2 af 2 Mette Frederiksen og Frank Jensen. Foto: Morten Lau-Nielsen