Mette F. til kamp mod pædofili i Grønland

Grønland har i årevis været plaget af omfattende seksuelle overgreb, som politikerne hidtil ikke har kunnet stoppe. Nu lover statsministeren handling - ikke flere ord

Statsminister Mette Frederiksen i bygden Kapisillit, hvor hun besøgte anbragte børn fra socialt belastede hjem. Foto: Mads Claus Rasmussen/RitzauScanpix
Statsminister Mette Frederiksen i bygden Kapisillit, hvor hun besøgte anbragte børn fra socialt belastede hjem. Foto: Mads Claus Rasmussen/RitzauScanpix

En politirapport om de omfattende seksuelle overgreb mod børn i Tasiilaq på den grønlandske østkyst har sat fornyet fokus på de massive problemer med pædofili i landet.

Regeringen har svaret igen med en pengepose indeholdende godt fem millioner kroner til akut socialhjælp i byen. Men kritikere angriber beløbet for at være yderst utilstrækkeligt.

Mette Frederiksen er som statsminister øverste ansvarlige for rigsfællesskabet. Hun har dog ikke ønsket at udtale sig til Weekendavisen, som i fredags bragte de nye oplysninger om overgrebenes omfang.

Rapporten har udløst reaktioner som en 'national katastrofe' og en 'kulturel dødsspiral', efter rapporten har afsløret 191 anmeldelse om seksuelt misbrug af børn i byen med knap 3000 indbyggere i årene 2014-2018.

Da Ekstra Bladet besøgte Grønland sammen med statsministeren i august var fokus på Donald Trumps kommentarer om at ville købe Grønland.

Samtidig afgav Mette Frederiksen et løfte om, at hun som selverklæret 'børnenes statsminister' personligt vil kæmpe ofrenes sag. Forbedringerne vil vi se inden for en kort årrække, lyder det.

- Du har sagt, du vil være børnenes statsminister. Det går jeg udfra også gælder i Grønland. Vil vi se dig gå aktivt ind i den her sag og være med til at bryde nogle tabuer? Vil vi se dig gå forrest i den her kamp?

- Ja, det vil jeg gerne. Men det er klart, at del hele foregår på en respektfuld måde i forhold til det grønlandske samfund og den grønlandske befolkning. Det er den præmis, rigsfællesskabet står på. Men jeg har et godt samarbejde med Kim (Kielsen, selvstyreformand, red.). Og det skal vi bruge på børneområdet.

- Det er et af de områder, der møder allerflest udfordringer. Så kan du se, at jeg prioriterer det allerede nu, sagde Mette Frederiksen.

- Så det er et indsatsområde for dig som statsminister?

- Ja, det er det.

- Vi vil altså kunne holde dig op på det om et par år - det er noget, som er på din tjekliste?

- Ja, det må det gerne komme.

- Forstår du dem, der siger, 'nu får vi mere politiker-snak og mindre handling'?

- Øhh, det er svært at forestille sig, at der er mindre handling, når man beslutter sig for at gøre noget mere.

Ikke brug for ord
- Men det er jo ikke første gang politikere siger, de vil gøre mere...

- Det er ikke ord, der løser de problemer, der er heroppe. Og det er rigtigt, at de er rigtig alvorlige. Det (børneområdet, red.) er et grønlandsk anliggende, fordi det er hjemtaget.

- Men jeg håber vi kan bruge rigsfællesskabet mere aktivt. Eksempelvis er der et aktuelt problem her i Grønland med at rekruttere medarbejdere. Det støder vi også ind i Danmark, men vi har trods alt flere folk at gøre godt med. Det er måske noget af det, vi kunne gøre sammen. Altså, at noget af den ekspertise og dygtige folk i Danmark kan komme herop. Men det er jo til at afhjælpe de problemer, der er. Altså, når skaden er sket. Når der har fundet et overgreb sted.

- Det er få løst de grundlæggende sociale problemer, det løser vi jo ikke med en handlingsplan, sagde Mette Frederiksen.

Kommentarerne faldt under et besøg i den lille bygd Kapisillit et par timers motorbådssejlads fra Nuuk.

Regeringen har lovet at komme med et oplæg til en handlingsplan i det nye år for, hvordan sexovergrebene mod børn bliver begrænset.

Aaja Chemnitz Larsen, der sidder i Folketinget for IA, er blandt kritikerne af regeringens indsats. Hun ønsker en katastrofefond på 100 millioner kroner.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) erkender da også, at godt fem millioner kroner slet ikke er nok til at løse problemerne i Tasiilaq, som for alvor blev dokumenteret for offentligheden i foråret i DR-dokumentaren Byen hvor børn forsvinger.

- Det er til den akutte indsats på den helt korte bane, hvor vi sikrer midler til et pilotprojekt, som støtter sagsbehandlingen på børneområdet i Tasiilaq. Det er også for at se, om vi sammen med de grønlandske myndigheder kan gøre os nogle erfaringer, som kan bredes ud til andre dele af Grønland, siger hun til Weekendavisen.

LÆS MERE OM DE SOCIALE PROBLEMER I GRØNLAND

Se også: Nuuks borgmester stopper efter dokumentar om misbrugte børn

Se også: Grønland vil bede Danmark om hjælp til svigtede børn

Aborttallet er tårnhøjt i Grønland. Der foretages flere aborter, end der fødes børn.  Elektroniske babydukker skal lære de unge, hvor stort et ansvar, det er at passe et spædbarn. Foto: Jonas Olufson Politik Her er flere aborter end fødsler

Se også: Mette F. besøger udfordret Grønland: Skal satse på tre ting

Se også: Myndigheder sendte piger til fest: Endte med voldtægt

 

81 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere