Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke har han ikke en oplevelse af, at hans håndskrevne noter er blevet undsagt af Mette Frederiksen
Annonce:
Følger PolitikFølg Politik
Sundhedsministerens kragetæer i form af håndskrevne noter er et af omdrejningspunkterne i Minkkommissionen.
Netop de noter giver et indblik i, hvad der skete på det skæbnesvangre møde i regeringens koordinationsudvalg 3. november, hvor det blev besluttet at slå alle mink ned. Og her fremgår det, at det var statsminister Mette Frederiksen (S), der i sidste ende tog beslutningen.
Tirsdag skal sundhedsminister Magnus Heunicke (S) igen afhøres, og da han ankom på cykel, blev han igen spurgt ind til sine noter. Han blev blandt andet spurgt, hvordan han har det med, at Mette Frederiksen har undsagt noterne. Men den køber han ikke.
- Den præmis er jeg slet ikke enig i. Som jeg sagde til kommissionen, er det mine personlige noter, som jeg har skrevet for at følge op på, hvad Sundhedsministeriet har af opgaver, siger Magnus Heunicke, inden han gik ind for at afgive forklaring igen.
Annonce:
Mette F.: Tog afstand På det møde, hvor regeringstoppen blev enig om, at alle mink i Danmark skulle slås ned. Derfor var det en nyhed til Magnus Heunickes afhøring, at han havde taget håndskrevne noter fra mødet.
Det var - ud over sms'er fra mødedeltagerne - den eneste skriftlige kilde fra mødet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Magnus Heunicke på jernhesten henover fortorvet foran Retten på Frederiksberg. Foto: Jonathan Damslund
De kortfattede noter blev præsenteret med forbehold af Heunicke selv, og siden har eksempelvis stabschef i Statsministeriet Martin Justesen lagt afstand til dem. Det samme gjorde Mette Frederiksen.
- Jeg har umuligt sagt det så kortfattet, som det står her. Det kan umuligt være retvisende, siger hun.
Senere forklarede hun, at noterne ikke er retvisende, fordi 'der er en masse ord, der er udeladt'.
Hvem tog ordet? Noterne giver indtryk af, at Mette Frederiksen åbner mødet som mødeleder, og at det derefter er Justitsministeriets departementschef, Johan Kristian Legarth, der tager ordet.
Annonce:
Selv om statsministeren ikke kan gengive mødets gang, synes hun, at det virker 'mærkeligt', hvis en departementschef skulle have taget ordet umiddelbart efter hende på et møde for regeringens ministre.
I Heunickes noter er Legarth noteret for at sige: 'Mink slås ned'.
Da ingen andre mødedeltagere har kunnet identificere en bagmand til forslaget om at aflive alle mink uden at forbyde minkerhvervet, har talerækkefølgen tiltrukket sig kommissionens opmærksomhed.
Mette Frederiksens forklaring var - ligesom andre mødedeltagere - at den konkrete idé efter hendes opfattelse opstod kollektivt.
OVERBLIK: Minksagen fra første smitte til vidneafhøringer
Omkring 15 millioner mink blev aflivet, da der opstod frygt for, om kommende coronavacciner ville være mindre effektive over for en virusmutation hos dyrene end over for det oprindelige virus.
Minkkommissionen ser nærmere på beslutningen om at kræve alle mink aflivet, selv om der manglede lovhjemmel til det.
Torsdag er det statsminister Mette Frederiksen (S), der afhøres.
Herunder følger et overblik over minkforløbet:
* 17. juni 2020 kommer første melding fra Fødevarestyrelsen om, at der er konstateret coronasmitte på en minkfarm i Nordjylland. De tre første smittede farme slås ned. Herefter skiftes der strategi til at forebygge smitte i stedet for at aflive smittede besætninger.
* 1. oktober oplyser daværende fødevareminister Mogens Jensen (S), at der er konstateret coronasmitte på i alt 41 danske minkfarme. Der skiftes strategi til igen at aflive smittede mink, og op mod 100 nordjyske besætninger skal derfor aflives.
* 8. oktober: Der indgås en første aftale om kompensation for aflivede mink. Aflivning af nu i alt 150 minkbesætninger kan dermed begynde - herunder både smittede farme og besætninger inden for en radius på 7,8 kilometer fra en smittet farm.
* 31. oktober: 191 minkfarme er nu ramt af smitte, og 209 farme er i tilstødende sikkerhedsradius. Dermed skal alle mink på hver tredje minkfarm i Danmark aflives.
* 3. november: På et møde i regeringens magtfulde Koordinationsudvalg denne aften bliver beslutningen truffet om at aflive alle mink.
* 4. november: Statsminister Mette Frederiksen (S) oplyser på et pressemøde, at alle Danmarks cirka 15 millioner mink skal aflives, fordi coronavirus er muteret blandt dyrene og har spredt sig til mennesker. Samme dag begynder aflivningerne.
* 8. november: Det kommer frem i medierne, at regeringen ikke har hjemmel i lovgivningen til at kræve aflivning af mink i Danmark, så længe de er raske og uden for smitteradius.
* 16. november: Regeringen og resten af rød blok indgår en aftale om midlertidigt at forbyde mink. Der vedtages også en aftale om lovhjemmel for aflivning af mink.
* 18. november: Mogens Jensen (S) oplyser, at han med øjeblikkelig virkning udtræder af regeringen og dermed stoppe som fødevareminister.
* 10. december: Folketinget forpligter sig til at nedsætte en granskningskommission af minksagen. Den kaldes også Minkkommissionen.
* 15. januar 2021: Loven om forbud mod hold af mink træder i kraft. De sidste mink skal nu være aflivet. Et flertal i Folketinget forlænger senere forbuddet til at gælde til og med 2022.
* 23. april: Minkkommissionen begynder sit arbejde. Den skal inden for et år aflevere sin beretning om myndigheders og ministres handlinger i forbindelse med beslutningen om aflivningen af alle mink.
* 7. oktober: Minkkommissionen tager hul på afhøringerne. Der er indkaldt vidner frem til slutningen af januar 2022.