Mette F. undsiger Heunicke: 'Jeg kan ikke genkende de noter der'

Mette Frederiksen går direkte imod de noter, som sundhedsminister Magnus Heunicke har taget under centrale møder i mink-sagen

Mette Frederiksen på vej ind til afhøring i Minkkommissionen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen på vej ind til afhøring i Minkkommissionen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det slår sprækker i toppen af regeringen i skandalen om nedslagtningen af alle landets mink.

Mette Frederiksen (S) undsiger nu direkte den udlægning af centrale møder i sagen, som fremgår af hendes egen sundhedsminister Magnus Heunickes noter.

Det sker under statsministerens afhøring torsdag i Minkkommissionen i Retten på Frederiksberg.

Her er en renskreven udgave af Magnus Heunickes noter fra 3. november 2020 blevet fremlagt. Den dag var der et gruppemøde i Socialdemokratiet om formiddagen, hvor mink-spørgsmålet blev drøftet.

- Jeg tager ikke selv referat. Jeg kan ikke huske, hvad der blev sagt. Jeg kan ikke genkende de noter der, siger Mette Frederiksen om Heunickes noter fra mødet.

- Erindrer du, om der var en drøftelse af dette? spørger kommissionens udspørger.

- Nej, jeg har ikke mulighed for at erindre, hvad der præcist er blevet sagt af de involverede, lyder det fra statsministeren.

- Erindrer du, at der blev sagt 'De skal slås ned. Alle sejl'?

- Jeg formulerer mig sjældent sådan. Det er en persons udgave af, hvad der blev sagt. Det må være refereret til den beslutning, der allerede er truffet om risikozonerne. For der er ikke truffet en beslutning om andet (om at slå alle mink ned, red.). Og der er udeladt væsentlige ord i det referat, som ikke er et referat, siger Mette Frederiksen.

Sårbar
Som Ekstra Bladet har afsløret, har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) gjort sig særdeles sårbar internt i regeringen, da han hev sine personlige noter frem under sin afhøring i Minkkommissionen.

Og den sårbarhed er tidligere sprunget nu ud i lys lue.

Statsministerens stabschef, Martin Justesen, har således også skudt ganske centrale dele i noterne ned.

Ifølge sundhedsministerens noter var det Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, der første gang på et møde i Koordinationsudvalget 3. november 2020 sent om aftenen foreslog at slå alle mink ned.

Men det passer simpelthen ikke, lød det fra Martin Justesen:

- Sådan husker jeg det ikke, at det var justitsministerens departmentschef.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag