Mette Frederiksen frygter hårdt farvel til Storbritannien

På en tale til Dansk Industri gjorde statsministeren det klart, at brexit nu er alvor og vil ramme firmaer.

Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) advarede på et topmøde i Dansk Industri tirsdag om, at Storbritanniens farvel til EU er nært forestående, og at det kan ske uden en aftale, der sikrer frihandel.

Advarslen faldt, efter at statsministeren rettede en tak til det danske erhvervsliv for at løfte et stort socialt ansvar.

- Nu til noget, der ikke er så muntert. En verden, der ser mere dyster ud end for bare kort tid tiden.

- Det ser ud til, at Storbritannien om kort tid forlader EU med eller uden en aftale. Det er uendeligt trist at være vidne til. Det er tankevækkende, at nye mure er på vej i Europa, 30 år efter at Berlinmuren faldt, sagde Mette Frederiksen.

Hun understregede, at et farvel til EU fra Storbritannien uden en aftale vil betyde store problemer for specielt små og mellemstore virksomheder, der handler med landet.

Og for fiskeriet.

- Vi er gået i gang med det konkrete, praktiske forarbejde. For måske står vi snart over for en helt ny virkelighed.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe jer, sagde Mette Frederiksen til erhvervslivet.

- Men lov os at sige til, hvis I har problemer eller har brug for hjælp. For vi kan ikke holde øje med alt, og vi kan kun hjælpe der, hvor vi ved, at der er problemer.

150 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere