Mette Frederiksen: Jeg forstår jer godt

Statsminister Mette Frederiksen sætter i et opslag på Facebook ord på kritikken omkring grænseåbningen - eller mangel på samme

Få et overblik over fredagens pressemøde her. Video/redigering: DR/Emma Svendsen

Det går stille og roligt fremad.

Danmark 'er et godt sted' i forhold til coronakrisen, men det er for tidligt at ånde lettet op, skriver Mette Frederiksen på Facebook.

Statsministeren pointerer, at vi skal slå koldt vand i blodet og væbne os med tålmodighed, før vi kan vende tilbage til en normal hverdag igen.

'God lørdag. Solen skinner og genåbningen er i fuld gang. Nu også snart af grænserne. Det er glædeligt. Men! Når jeg lytter til den offentlige diskussion nu, er det som om de ældre, kronisk syge og andre sårbare er nærmest forsvundet' indleder landets statsminister sit Facebook-opslag, der nok mest af alt skal ses som hendes modsvar på den kritik, hun har mødt siden gårsdagens pressemøde, hvor genåbningen af de danske grænser var på programmet.

Det blev til en blød åbning af grænserne, hvilket betyder, at rejser til og fra Norge, Island og Tyskland nu er mulige.

Kan blusse op igen
'Jeg forstår godt utålmodigheden efter at rejse og leve sit liv normalt. Og hvor frustrerende det er at arbejde på et hotel eller på en restaurant i København og savne alle turisterne'.

Mette Frederiksen anerkender, at den danske økonomi - lige som andres landes - har taget skade af nedlukningen af samfundet.

'Men corona-krisen er ikke slut. Det kan blusse op igen', understreger hun.

'Vi er et godt sted i Danmark. Men vi har stadig brug for stor tålmodighed', slutter hun opslaget, der har fået mere end 1900 kommentarer.

1297 kommentarer
Vis kommentarer