Mette: Intet om næste fase før om to uger

Først få dage før 10. maj bliver det afgjort, hvad der kan åbne op i næste fase

Mette Frederiksen. Foto: Jens Dresling
Mette Frederiksen. Foto: Jens Dresling

Det bliver først få dage før 10. maj, at danskerne finder ud af, hvad der vil åbne i næste fase af genåbningen af samfundet.

Det var budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter partilederne torsdag eftermiddag mødtes for at forhandle.

- Det arbejde, vi politisk går i gang med, er at give danskerne et overblik over, i hvilken takt, vi ønsker at åbne Danmark og hvilken rækkefølge, siger Mette Frederiksen

Mødet foregik for første gang fysisk på Christiansborg efter flere uger med Skype-forhandlinger.

Regning eksploderer: Brostrøm-videoer kostede over 130.000 kr.

- Faserne vil bero på sundhedsfaglige vurderinger, siger statsministeren efter forhandlingerne om genåbning.

Dermed er det ikke lagt op til nyt på den korte bane om genåbningsplanerne. Heller ikke, at danskerne får indsigt i regeringens ønsker for genåbning, som Venstre med Jakob Ellemann-Jensen i spidsen ellers har ønsket.

- Jeg forstår godt utålmodigheden. Og jeg håber ikke, at den bliver til modløshed, siger Mette Frederiksen

- Men hvis vi går for hurtigt frem, så risikerer vi at sætte det hele over styr.

Først på mandag vil partierne forhandle videre.

SF: Genåbning kan komme først i Nordjylland

Forud for dagens møde luftede SF ideen om, at genåbningen i Danmark skal forløbe skævt.

- Der er meget mere smitte i København end i Nordjylland, så hvis genåbningen kan afspejle det, så synes jeg, det er godt, sagde SF's Pia Olsen Dyhr på vej ind til genåbningsforhandlinger med partiledere.

- Danskerne bevæger sig ikke på den måde rundt i Danmark. Nogle få gør, men på grund af arbejde, lød det fra SF-formanden

177 ud af i alt 324 indlagte befinder sig i Region Hovedstaden, hvor også langt de fleste på intensiv og i respirator ligger. De fleste dødsfald - 221 ud af 384 - er sket i hovedstaden.