Mette tigger om hjælp: Kristian, jeg regner med dig

Statsministeren regner med DF's hjælp til sit store valgløfte: lavere pension til udvalgte danskere

Se afslutningen på Mette Frederiksens tale her. Video: Ritzau

Kristian Thulesen Dahl har undskyldt Dansk Folkepartis elendige valgresultat med blandt andet partiets tilnærmesler til Socialdemokratiet.

Ikke desto mindre lægger statsminister Mette Frederiksen nu helt åbent en vigtig del af sin politiske skæbne i hænderne på DF-bossen.

- Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti er klar til at forhandle. Vi har før vist, at vi sammen kan forhindre forringelser. Nu kan vi sammen skabe fremskridt. Kristian. Jeg regner med dig.

Mette Frederiksen trykker hånd i Aalborg inden sin kongrestale. Foto: Henning Bagger/RitzauScanpix
Mette Frederiksen trykker hånd i Aalborg inden sin kongrestale. Foto: Henning Bagger/RitzauScanpix

Sådan siger Mette Frederiksen i sin tale ved Socialdemokratiets kongres i Aalborg.

Dermed henviser hun til, at Socialdemokratiet formentlig er afhængeige af Dansk Folkepartis stemmer, hvis partiet skal komme igennem med valgløftet om lavere pensionsalder for udvalgte grupper.

Hun hæfter sig ved, at juristerne i Beskæftigelsesministeriet har givet grønt lys til en lavere pensionsalder.

- Ingen kan gemme sig bag jura og teknik. Nu står det nemlig helt klart. At det ikke vil være et brud på noget forlig. At gennemføre en ret til tidlig pension. Derfor gør vi det i dén her valgperiode, siger hun.

Se også: Pensions-sten pludselig væk: DF står klar

Socialdemokratiet er afhængige af DF, fordi Radikale nu flere gange har udtalt uvilje mod at bruge penge på projektet. Partiet mener, at ændringerne i seniorførtidspensionen er nok til at imødegå problemerne for nedslidte danskere.

Tak til Arne
Mette Frederiksens talte i sin tale direkte til Arne Juhl, en snart 60-årig byggeriarbejder, som har været central i partiets kampagne for tidligere pension til nedslidte.

- Jeg ved ikke - om du Arne – helt vidste, hvad du gik ind til, da du sagde ja til at deltage i vores kampagne med ordene; nu er det Arnes tur.

Arne Juhl havde meget symbolsk fået plads i kongresssalen lige ved siden af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Manden der har ansvaret for at levere Socialdemokratiets enorme valgløfte.

Mette Frederiksen fortæller i øvrigt fra talerstolen, at Arne Juhl i øjeblikket er sygemeldt og i kemobehandling efter en kræftoperation.

- Du sagde ja til at blive ansigtet på manges ønske om bedre pensionsvilkår. Fordi du på din egen krop mærker slid og belastning. Og fordi du vil et mere retfærdigt Danmark. Kære kongres. Skal vi ikke sige tak til Arne?, siger Mette Frederiksen, hvorefter partifællerne stemmer i med bifald.

Ekstra Bladet satte nedslidte danskere på dagsordenen allerede i december. Herefter gjorde Socialdemokratiet løftet om lavere pension til udvalgte grupper til partiets tungeste valgløfte.

Se også: Optur eller røvtur? Krig om din pension

437 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere