Mettes første nytårstale 'bliver helt anderledes end Helles'

Mette Frederiksen står over for helt særlig tale, hvor hele Danmark lytter med til statsministerens første af slagsen

Mette Frederiksen. Foto: Jens Dresling
Mette Frederiksen. Foto: Jens Dresling

I aften er det præcist fem år, siden en socialdemokratisk statsminister sidst holdt nytårstale for danskerne.

Også dengang sad der en kvinde bag skærmen i form af Helle Thorning-Schmidt, der holdt sin sidste af i alt fire taler som statsminister.

Blandt Thornings nærmeste medarbejdere var spindoktor Noa Redington, der var tæt på tilblivelsen af hver af den tidligere S-formands nytårstaler.

Og ifølge Noa Redington bliver Mette Frederiksens første af slagsen fundamentalt anderledes fra Helle Thorning-Schmidts.

- Skruer vi tiden tilbage i 2011 stod vi i en kæmpe økonomisk krise. Dengang handlede talen om økonomien og genopretning. Der havde været et årti med borgerlig regering. Og det skulle slås fast, at de fede år lå bag os - nu ventede de magre år. Det prægede Helles tale - det var grundbudskabet, siger Noa Redington til Ekstra Bladet.

Meld- og Feld-sagen kan udløse yderligere kaos i blå blok til gavn for Mette Frederiksen, mener Mark Thorsen. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Politik 'Hele partitoppen kan ryge': Sådan bliver 2020 i politik

I år forventer han helt andre boller på suppen:

- Det er hendes første nytårstale. Jeg tror, hun vil slå grundbudskabet fast: Vi skal få balancen tilbage og passe på Danmark. Mette Frederiksen har allerede slået sig meget op på en anti-terrordagsorden. Og det tror jeg vil fortsætte, siger Noa Redington til Ekstra Bladet.

Noa Redington. Foto: Finn Frandsen
Noa Redington. Foto: Finn Frandsen

Den tidligere særlige rådgiver forklarer, at der hersker en særlig stemning omkring nytårstalen:

- Det er den politiske tale på året, som flest danskere hører. Der er jo masser af andre taler, som politikere holder - der er bare ingen, der hører dem, lyder det fra Noa Redington.

- Danskerne vil ligge på sofaen med tømmermænd og lytte til, hvad hun siger. Det er derfor en helt unik chance for at træde ind som statsminister for hele Danmark. Og derfor tror jeg også, at det er grundbudskaberne fra valgkampen, vi kommer til at høre.

- Det er en virkelig sjov opgave. Så er man virkelig nummer et i dansk politik. Og så kan alle de andre politikere bare sidde og være bitre over, at det ikke er dem, siger Noa Redington.

208 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere