Mettes højre hånd tog ulovligt lån

Martin Rossen benyttede ulovlig lånemetode i sit anpartsselskab samme regnskabsår, som han blev Mette Frederiksens spindoktor. Han vedkender sig den ulovlige handling: Det er mit ansvar

Mette Frederiksen er nære venner med Martin Rossen. Foto: Ritzau/Scanpix
Mette Frederiksen er nære venner med Martin Rossen. Foto: Ritzau/Scanpix

Mette Frederiksens meget omdiskuterede højre hånd, Martin Rossen, har snydt på vægten i en grad, så en statsautoriseret revisor har stemplet rådgiverens handling som 'ulovligt'.

Da Martin Rossen med udgangen af 2011 afviklede sit anparts-selskab 'M. Rossen Holding' opdagede revisoren, 'et ulovligt mellemværende med anpartshaver'. Den oplysning har Se & Hør gravet frem i selskabets årsrapport fra 2011.

 

Det betyder med andre ord, at Martin Rossen, som afviklede selskabet med udgangen af 2011, fordi han var blevet ansat som Mette Frederiksens spindoktor, optog et ulovligt lån i sit eget selskab.

Et dyk ned i regnskabet viser, at lånet lød på 30.850 kroner. Pengene blev først tilbagebetalt i forbindelse med lukningen af selskabet ifølge revisor-påtegningen, fremgår det af dokumenterne.

Martin Rossen ejede 100 procent af selskabet ifølge erhvervsregistret.

Værn mod skattesnyd
Lovgivningen mod lån, som det Martin Rossen optog, er vedtaget for at forhindre skattesnyd og selskabstømning.

Martin Rossen vedkender sig i en skriftlig henvendelse til Ekstra Bladet, at han har benyttet sig af den ulovlige metode. Han skriver:

'Jeg kan bekræfte, at jeg for otte år siden overførte ca. 30.000 kr fra mit selskab, som var under afvikling. Jeg er senere blevet opmærksom på, at beløbet er blevet hævet for tidligt i forhold til gældende regler. Det er mit ansvar. Jeg har ikke haft nogen fordel af den overførsel og det har ikke kostet hverken private eller offentlige kasser noget.'

Der er kommet fokus på ulovlige auktionærlån, efter både gummistøvledronningen Ilse Jacobsen og erhvervsmanden Peter Warnøe, begge kendt fra DR1's 'Løvens hule', er blev et afsløret i den lovstridige finte.

Forleden kunne Ekstra Bladet afsløre, hvordan Ilse Jacobsen har lånt over syv millioner kroner med den snedige, men ulovlige metode.

Ekstra Bladet har ligeledes afsløret, hvordan Martin Rossens ansættelse i Statsministeriet i første omgang stred mod reglerne for ansættelser af særlige rådgivere. På nudansk kaldet spindoktorer.

Mette Frederiksen valgte efter afsløringen at foretage en kovending og ændre vilkårene for Martin Rossens ansættelse. Han har således nu kun to andre særlige rådgivere under sig samt en sekretær. Ikke desto mindre har han beholdt sin fine titel af stabschef.

Dansk politik - 12. sep. 2019 - kl. 08:40 Mette F. i spin-kovending: Vil overholde reglerne

Se også: Revisor: Ilse Jacobsen har taget ulovlige million-lån

  

183 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere