Annonce:
Annonce:

Mettes kolossale kovending

Hun var ih og åh så barsk. Mødrene i syriske flygtningelejre havde intet at gøre i Danmark. I dag har Mette Frederiksen lukket næsten hver og én ind i varmen under hjemlige himmelstrøg. Man skal lede længe efter en større kovending

Mette Frederiksen har flere gange nægtet at Syriensbørn og deres mødre skulle tilbage til Danmark

Annonce:
Følg Politik

Den fik. Ikke for lidt.

Mette Frederiksen pustede sig op. Spillede barsk bisse.

Mødrene til adskillige børn i syriske flygtningelejre havde intet. Absolut intet. At gøre i Danmark.

Den opmærksomme læser fniser måske ad de korte. Sætninger. Men det er sådan. Mette Frederiksen snakker. Når hun skal understrege en pointe.

Men Mette Frederiksen har foretaget en mildt sagt kolossal kovending i sagen om mødrene og deres børn i syriske flygtningelejre.

I foråret 2021 var hun hverken til at hugge eller stikke i.

Mødrene havde intet at gøre i Danmark. Det sagde statsministeren igen og igen. Og igen.

Nu er de hjemme
Men så skete der noget.

Annonce:

Ekstra Bladet satte skarpt lys på sagen og afslørede blandt andet, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste havde advaret regeringen om, at børnene i Syrien var i risiko for at blive kidnappet af Islamisk Stat med henblik på at træne børnene til at begå terror. 

Den viden havde Mette Frederiksen ganske udmærket, da de hårde ord faldt. Men det var åbenbart vigtigere på daværende tidspunkt for Socialdemokratiet at pudse den udlændingepolitiske manke. Anderledes kan de hårde afvisninger ikke tolkes.

Skru nu tiden frem til i dag.

Ad flere omgange har Mette Frederiksen først i sin et-parti-regering og siden i samklang med Moderaterne og Venstre bakket på sin linje.

Godt nok er hun selv holdt op med at udtale sig om den penible sag. Men resultatet er ikke til at tage fejl af. De hårde ord var netop det. Bare ord.

I dag er alle mødrene på nær en enkelt hjemme i Danmark - eller på vej.

Det samme gælder børnene. 17 piger og drenge. Kun en enkelt alvorligt syg dreng er tilbage, fordi moderen - én af to berygtede terrortvillinger - afviser at give ham fra sig.

Annonce:

De håner hende
Mette Frederiksens kovending eller hykleri, om man vil, udløser naturligvis kritik fra højrefløjen i Folketinget, hvor Inger Støjberg og Morten Messerschmidt hvæsser knivene.

Især førstnævntes kritik må gøre ondt i de socialdemokratiske rækker. Inger Støjberg er en erklæret hovedmodstander for Socialdemokratiet, fordi hun med sit parti, Danmarksdemokraterne, har vist sig i stand til at hive vælgere hen over den politiske midte.

Mette Frederiksen afviser igennem Statsministeriet at kommentere den kolossale kovending.

Mette Frederiksen har taget en svingom med mødrene i syriske lejre. Foto: Tariq Mikkel Khan
Mette Frederiksen har taget en svingom med mødrene i syriske lejre. Foto: Tariq Mikkel Khan

I steder henvises til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvab Bek (S), som har fået den ubekvemme sag placeret på sit bord.

- Det er ikke rigtigt, at ALT, hvad hun sagde, var forkert. Men det er ikke nogen hemmelighed, at der er forskellige holdninger i regeringen til den her sag. Det er et kompromis mellem de to holdninger, indleder ministeren over en telefonforbindelse, siger udlændinge og integrationsministeren.

- Så det er Lars Løkkes skyld, at hun ikke kunne holde, hvad hun sagde?

Annonce:

- Det er meget simpelt. I den gamle regering var der én holdning til det her, som jeg synes, var klar og tydelig. Nu har der så været en diskussion i den nye regering, hvor der er nye partier med. I hvert fald Moderaterne har en anden holdning til den sag. Det er, som det er.

Læs hele Kaare Dybvads forsvar for Mette Frederiksen - og om arbejdsfællesskabets mange glæder - senere i dag her på ekstrabladet.dk eller i dagens avis, som kan købes overalt.

Barske Mettes tomme ord

Her får du tre eksempler på Mette Frederiksen, der buldrer på tomme tønder i fornemme kulisser på Christiansborg.

I foråret for blot to år siden stod hun særdeles stejlt på, at mødrene måtte blive i Syrien. I dag er alle mødrene på nær en enkelt enten hjemme i Danmark eller på vej.

2. marts 2021: Pressemøde i Landstingssalen

- De har vendt Danmark ryggen. De har intet at gøre i Danmark mere

- Det lyder som om, det er mennesker, der har været på ferie. Det er folk, der har tilsluttet sig Islamisk Stat. Kalifattet. Måske været indvolveret i væbnet modstand mod den demokratiske verden.

Det er lige festligt nok, at fremmedkrigere skal tilbage til Danmark. Jeg kan ikke forstå, at man kan mene, at de har noget med Danmark at gøre længere

3. marts 2021: I Folketingssalen

- Det er lige festligt nok, at fremmedkrigere skal tilbage til Danmark. Jeg kan ikke forstå, at man kan mene, at de har noget med Danmark at gøre længere.

23. marts 2021: Foran Folketingssalen

- Vi har ikke noget ønske om, at mennesker, der har vendt Danmark ryggen, skal hjælpes aktivt af den danske regering eller andre.

 

 

 

 

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: