Mettes plan: Bankerne skal betale nedslidtes pension

En del af finansieringen af en tidligere pensionsalder for nedslidte skal komme fra 'et ekstra samfundsbidrag fra den finansielle sektor', lyder det i Socialdemokratiets plan

Få hovedpunkterne i pressemødet analyseret af Ekstra Bladets politiske kommentator, Henrik Qvortrup, her. Video/redigering: Ritzau/Kristian Hansen

Bankerne skal til lommerne og betale en del af regningen for, at nedslidte danskere kan gå tidligere på pension.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er dette et af elementerne i den pensionsplan, som Mette Frederiksen præsenterer i dag kl. 12.

Således er det et led i planen, at en del af finansieringen kommer fra 'et ekstra samfundsbidrag fra den finansielle sektor', som det hedder.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger kan det være i form af en skat på ekstraordinært store overskud som følge af 'overdreven spekulation', eller en såkaldt 'balanceskat' som rammer risikovillig låntagning.

Socialdemokratiet har endnu ikke lagt sig fast på den endelige udformning af skatterne til den finansielle sektor, men ifølge udspillet forventes det, at disse indtægter bidrager med 1,5 milliarder kroner.

Socialdemokratiet lægger umiddelbart op til at finde tre milliarder kroner til at betale for den tidligere pension i første omgang.

De resterende 1,5 milliarder kroner kommer angiveligt fra et tidligere udspil mod store lønninger, som kan fratrækkes i skat, samt tilbagerulle skattelettelser på meget høje aktieindkomster.

Se også: Mettes valgoplæg: Nedslidte skal have ret til tidlig pension

Retten til en tidlige folkepension skal ifølge Socialdemokratiet bygge på disse syv principper:

1. Det skal gavne de nedslidte

Den nye rettighed målrettes de personer, som er mest nedslidte, uanset om det er fysisk eller psykisk nedslidning.

2. Det skal gælde efter et langt arbejdsliv

Den nye rettighed målrettes personer, som har været mange år på arbejdsmarkedet og som tidligt startede med at arbejde.

3. Der skal være tale om en ­egentlig rettighed

Derfor baseres den nye rettighed på objektive kriterier. 

4. Mænd og kvinder skal have reel lige adgang

Den nye rettighed skal kunne tilfalde mænd og kvinder ligeligt, selvom de typisk har forskellige arbejdsliv. Det er helt afgørende, at perioder med barsel eller deltid ikke står i vejen for, at man kan få gavn af ordningen. 

5. Det skal være muligt at blive visiteret til tidlig folkepension

Mennesker, der ikke er direkte omfattet af rettigheden, men som på anden vis er nedslidte, har nedsat arbejdsevne eller fysiske eller psykiske gener, skal kunne visiteres til tidlig folkepension.

6. Modellen skal være simpel, overskuelig og varslet i god tid

Det nye pensionssystem skal være simpelt og overskueligt for alle. Den enkelte skal varsles i god tid, så man kan nå at indrette sig efter de nye forhold.

7. Pengene skal passe

Den tidlige folkepension skal være samfundsøkonomisk ansvarlig og indenfor den økonomiske ramme vi afsætter.

Herunder kan du læse historierne fra en række danskere, som rammes hårdt af det høje pensionsalder.

392 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere