Mettes spinboss: Bertelsen bad mig slette

Martin Justesen bidrager til billedet af Barbara Bertelsen som den store slettechef

Martin Justesen ankommer til kommissionen i Retten på Frederiksberg fredag morgen. Foto: Philip Davali/RitzauScanpix
Martin Justesen ankommer til kommissionen i Retten på Frederiksberg fredag morgen. Foto: Philip Davali/RitzauScanpix

Landets mægtigste spindoktor, Martin Justesen, sidder fredag i vidneskranken i Granskningskommissionen - populært kendt som Minkkommissionen.

Og han skyder skylden for sletningen af sms'er på sin telefon fra sommeren 2020 på departementschef Barbara Bertelsen.

Han forklarer over for kommissionen, at departementschefen havde en samtale med ham og statsministeren. Hvorefter han selv indstillede sin telefon til at slette sms-beskeder.

- Det var hensynet til informationssikkerhed. Hvis man mistede sin telefon, forklarer Martin Justesen.

- Hvordan foregår opsætningen?

- Jeg opsætter selv min telefon.

- Får du en anmodning?

- Det er en drøftelse, vi har med departementschefen.

- Bliver du opfordret?

- Det er en samtale, jeg ikke tager større notits af på det tidspunkt.

- Det er ikke en ordre eller en anmodning eller en langstrakt proces. Det forekommer mig at være ret indlysende.

- Er du vidende, om Bertelsen har fået ekstern rådgivning?

- Det ved jeg ikke.

- Er I andre til stede, da du taler med Bertelsen om det her.

- Der har været en samtale med statsministeren. Men jeg kan ikke huske, om der var andre til stede.

- Der er ikke tale om en målrettet sletning. Det sker automatisk.

- Departementschefen er meget opmærksom på sikkerheden i Statsministeriet. Hun har lavet en række tiltag. Udskiftning af skærme og den slags, forklarer Martin Justesen.

Inden ovenstående ordveksling bekræftede Martin Justesen, at han bruger sms til at tale med statsministeren.

- Selvfølgelig brugte vi sms. Sms er en hurtig kommunikationsform. Det er ikke et sted, man behandler sager. Det er en løbende kontakt, man har med hinanden, siger han.

Lille kontor
Martin Justesen siger desuden, at han ikke bruger Messenger eller andre beskedtjenester, når han taler med statsministeren.

Han understreger, at han mest af alt taler mundtligt med Mette Frederiksen. De sidder meget tæt på hinanden i Statsministeriet i det såkaldt røde område.

- Mit kontor er bare noget mindre, bemærker han i en munter tone med henvisning til statsministeren og departementschefens kontorer.

Martin Justesen er en af fire personer i Statsministeriet, hvor slettede sms'er ikke har kunnet genskabes af politiets eksperter.

Forsvarsefterretningstjeneste bliver nu inddraget i et sidste forsøg på at få det til at ske.

Spørgsmålene ovenfor bliver stillet af udspørger Jakob Lund Poulsen.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.