Danske Bank har genvundet en aftale om at stå for statens betalinger frem til 2023.
Det oplyser innovationsminister Sophie Løhde (V) til DR.
- Der er kun kommet ét bud, og det er fra Danske Bank, som varetager opgaver allerede.
- Det er et konkurrencedygtigt tilbud, og derfor er vi også forpligtede til at tildele Danske Bank kontrakten, siger hun til DR.
Danske Bank har haft opgaven siden 2008, der blandt andet går på at stå for daglige ind- og udbetalinger - herunder løn.
Stor fortjeneste
Nu er kontrakten forlænget, så den løber i perioden 2019-2023. Danske Bank tjener 50 millioner over fire år.
Det er skrevet ind i aftalen, at Danske Bank kan blive frataget kontrakten, såfremt banken bliver dømt for hvidvask.
Bagmandspolitiet er i øjeblikket ved at undersøge, om Danske Bank har brudt loven om hvidvask i sin estiske filial, der er centrum i sagen.
Enhedslistens Pelle Dragssted er blandt Danske Banks mest ihærdige kritikere. Han har svært ved at tro sine egne øjne.
Er det en joke?https://t.co/OVKAh8RIIO
— Pelle Dragsted (@pelledragsted) 11. oktober 2018
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.