Militæreksperter: Danmark køber for få fly

Der skal indkøbes 27 F-35-fly til Flyvevåbnet - men det er ikke nok, vurderer eksperter

Partierne i forsvarsforligskredsen har valgt at indkøbe 27 F-35-fly. Det er ikke nok, lyder det fra to militære eksperter. (Foto: AP)
Partierne i forsvarsforligskredsen har valgt at indkøbe 27 F-35-fly. Det er ikke nok, lyder det fra to militære eksperter. (Foto: AP)

Onsdag bragede syv danske F-16-fly af sted fra Flyvestation Skrydstrup med kurs mod Tyrkiet, hvorfra de skal indgå i kampen mod Islamisk Stat i Irak og Syrien.

I fremtiden vil den slags missioner blive udført af nogle af de 27 F-35-fly, som partierne i forsvarsforligkredsen i torsdags gav hånd på at indkøbe.

Det tal er dog formentligt ikke højt nok til, at Flyvevåbnet i fremtiden kan levere samme fleksible indsats som i dag.

Sådan lyder vurderingen fra to militære analytikere fra Forsvarsakademiet.

- Jeg så gerne, at vi købte 32. Med 27 er fleksibiliteten væk. Det her er lige til benet, siger major Karsten Marrup, der er chef ved Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet.

Usikker fremtid
Den holdning deler major Steen Kjærgaard fra Institut for Strategi på Forsvarsakademiet. Han ønsker dog ikke at sætte et specifikt nummer på, hvor mange fly Flyvevåbnet burde have i fremtiden, men fokuserer på, at der for tiden er så mange strømninger på den internationale politiske scene, at det kan være stort set umuligt at forudsige, hvad Danmark sikkerhedspolitisk har brug for om bare få år.

Som eksempel peger han på Natos militære oprustning i Østeuropa, hvis formål er at sende et klart signal til Putin om, at de russiske styrker skal holde sig bag egne grænser.

Samtidig fjerner USA mere og mere fokus fra Europa for at koncentrere sig om Stillehavet og især Det Sydkinesiske Hav.

- Hvis man køber sikkerhed ud fra, hvad man har råd til i stedet for, hvad man har brug for, så mister man evnen til at tilpasse sig. Forudsigeligheden i international sikkerhedspolitik er væk, og hvad gør man under uforudsigelighed? Man fylder mere i køleskabet, siger majoren med henvisning til, at han mener, at Flyvevåbnet burde have flere fly i hangaren for at kunne bibeholde en vis fleksibilitet.

Et dansk F-16-fly (th.) på testflyvning med en amerikansk F-35 i USA. (Foto: Lockheed Martin)
Et dansk F-16-fly (th.) på testflyvning med en amerikansk F-35 i USA. (Foto: Lockheed Martin)

Fem fly i USA
Ud af de 27 F-35-fly kommer fem til at stå permanent på en flyvestation i den amerikanske stat Texas, hvor de skal bruges som uddannelsesfly.

De resterende 22 fly kommer til at stå på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. På ethvert givet tidspunkt forventes 75 procent af flyene at være tilgængelige for brug.

For F-16-flyene er det tilsvarende tal 50 procent.

Ud af de 22 F-35-fly betyder det, at man forventer, at man konstant vil have 16 fly til rådighed.

Heraf skal tre fly bruges til afvisningsberedskabet. I dag bruger Flyvevåbnet fire F-16-fly på beredskabet, men med F-35 forventes det at kunne klares med tre.

Klar til afgang
Afvisningsberedskabet består af to fly, der står med motorerne tændt og dermed kan gå på vingerne i løbet af få minutter. Det sker, hvis andre landes militære fly nærmer sig dansk luftrum uden tilladelse.

Samtidig er der konstant to F-16-fly i reserve til beredskabet. I forbindelse med F-35-flyene vil der kun være et enkelt i reserve.

Det efterlader 13 fly til rådighed.

Skal der udsendes fly til en international mission, som det eksempelvis skete tidligere i dag trækker det yderligere syv fly ud af puljen.

Så er der seks tilbage, som blandt andet skal bruges til at varetage piloternes generelle træning.

- En vægtløfter holder jo heller ikke bare op med at løfte vægte. Man bliver ved med at træne, siger Karsten Marrup som forklaring på, hvorfor det er nødvendigt, at der hele tiden er fly til rådighed for piloterne.

Filmen kan knække
Fra politisk side er det besluttet, at Flyvevåbnet skal kunne klare én udstationering hvert tredje år med F-35'erne. Men reelt klarer Flyvevåbnet i dag mere end det.

Eksempelvis er syv F-16-fly netop sendt af sted til krigen mod Islamisk Stat, selvom de kun har været hjemme i lidt over et halvt år. Og under indsatsen i Libyen mod oberst Gaddafi i 2011 havde Danmark også fly i Baltikum for at lave 'air policing', da de balitiske lande ikke selv kan håndhæve deres luftrum.

Og skal der med 27 F-35'ere atter udsendes fly til eksempelvis Baltikum, mens der er fly ude på andre international opgaver, bliver det presset.

- Det er her, filmen kan knække. Tallene kan godt gå op, men det hænger ikke helt sammen i praksis, hvis vi vil bevare den samme fleksibilitet, siger Karsten Marrup.

Samtidig mener Steen Kjærgaard, at der er en risiko for at en eventuel indsats i Arktis bliver overset.

- Vi er i fare for at undervurdere Arktis. Lige nu er der ikke behov for 'air policing', men vi har trods alt bygget skibe, der kan sejle deroppe, ligesom vi har oprettet Arktisk Kommando. Det er der jo en grund til.

154 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere