Milliardsvindel fik lov at fortsætte trods kontrol i Skat

Skat fortsatte udbetalinger af udbytterefusion efter tip om svindel. Selv om man faktisk undersøgte sagen

Arkivfoto: Lars Krabbe/POLFOTO
Arkivfoto: Lars Krabbe/POLFOTO

Da Skat i juni 2015 fik et tip om, at der foregik svindel med refusion af udbytteskat, foretog Skat faktisk kontrol af området. Det oplyser skatteminister Karsten Lauritzen (V) under et samråd torsdag.

Men kontrollen førte ikke til, at Skat stoppede udbetalingerne, hvor statskassen samlet set vurderes at være blevet svindlet for mindst 12,3 milliarder.

I stedet fortsatte Skat udbetalingerne frem til 6. august, hvor et nyt tip endelig fik Skat til at sætte prop i hullet.

Oplysningen om, at Skat rent faktisk var inde og kontrollere, om er foregik noget uldent med udbytteskatten i sommeren 2015, vækker undren i Folketingets skatteudvalg. For hvad har det været for en kontrol, der kunne overse så massiv svindel, spørges der.

- Det koster os flere milliarder yderligere. Det er fuldstændig utroligt, siger Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Det er jo ikke fordi, man har skullet finde en enkelt svindelsag. Man har skullet finde en kæmpe bunke, påpeger hun.

Omfanget illustreres af, at der samlet set blev refunderet udbytteskat via den såkaldte blanketordning for 14 milliarder kroner i perioden 2012 til august 2015. Heraf formoder Skat nu, at de 12,3 milliarder kroner er ren svindel.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.