Minister afviser sundhedskritik: Politikeres penge går til patienter

Økonomer forstår ikke, hvordan der kan spares 1,5 milliarder kroner på administration i sundhedsudspillet

Lars Løkke præsenterede sundhedsreformen flankeret af sundhedsminister Ellen Thrane Nørby, udenrigsminister Anders Samuelsen, socialminister Mai Mercado, finansminister Kristian Jensen, minister for offentlig innovation Sophie Løhde. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lars Løkke præsenterede sundhedsreformen flankeret af sundhedsminister Ellen Thrane Nørby, udenrigsminister Anders Samuelsen, socialminister Mai Mercado, finansminister Kristian Jensen, minister for offentlig innovation Sophie Løhde. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser blankt kritik fra sundhedsøkonomer, kommuner og regioner, som ikke kan få regnestykket fra udspillet til en sundhedsreform til at gå op.

En økonom kalder det "tryllestavsøkonomi", mens en anden kalder det "tænk på et tal"-økonomi. De forstår ikke, hvordan der kan spares 1,5 milliarder kroner på administration ved blandt andet at nedlægge regionsrådene.

Både i Ekstra Bladet og Jyllands-Posten kan man torsdag læse økonomers kritik af finansieringen af sundhedsreformen.

Overblik: Løkkes sundhedsudspil

Regeringen opstiller to konkrete mål med en ny sundhedsreform:

- Flere patienter skal behandles lokalt, så der skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser i 2025.

- Det er især kronisk syge patienter som i langt højere grad skal behandles hos læger i lokale sundhedshuse.

Midlet er at nedlægge de fem regioner og fyre de 205 regionspolitikere for at erstatte dem med tre lag:

- Øverst vil være et statsligt organ kaldet ’Sundhedsvæsen Danmark' under Sundhedsministeriet, som står for økonomi, it og styring.

- I midten fem sundhedsforvaltninger, som geografisk passer med de nuværende regioner. Forvaltningerne skal stå for driften af sygehuse, ambulanceberedskabet og praksisområdet.

- Tættest på borgerne skal være 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber, som skal bygges op omkring lokale sygehuse rundt om i landet. Fællesskaberne skal ’bygge bro’ mellem praktiserende læger, kommuner og sygehuse.

Samtidig vil regeringen sikre patienterne bedre rettigheder med en række tiltag:

- Sygehuse får pligt til at sende patienter videre til behandling et andet sted, hvis sygehusene ikke kan tilbyde behandling inden for fristen på 30 dage.

- Patientvejledningen skal forbedres ved hjælp af ét samlet patientnummer, som man kan ringe til for at få vejledning og hjælp.

- Førstegangsfødende skal have ret til at være indlagt 48 timer på hospital eller et patienthotel.

De ved ikke nok
Men de er ikke nok nede i regeringens økonomi bag udspillet, som blev præsenteret onsdag. Det fortæller finansministeren.

- En af de største opgaver, der bortfalder, er udarbejdelsen af udviklingsstrategier. Det har regionerne brugt rigtig lang tid på at lave, det skal de ikke fremadrettet.

- Derfor vil der være administrative besparelser frem mod 2025 på 1,5 milliarder kroner, siger ministeren, som uddyber, at der skal bruges tid på at forklare reformen bedre.

Fredag er KL og regionerne indkaldt til at gennemgå reformen i Finansministeriet. Partierne på Christiansborg er endnu ikke blevet indkaldt.

Søren Gade (tv) er yderst skeptisk i forhold til Løkkes sundhedsplan. Foto: René Schütze Dansk politik - 16. jan. 2019 - kl. 17:28 Venstre-profiler tordner mod Løkkes reform: Håber ikke det bliver til noget

Færre penge til politikere
Der findes seks milliarder kroner til udspillet gennem finanslove, frigørelse af regionernes formue, besparelser på administration og færre penge på løn til politikere.

Finansminister Kristian Jensen (V) samt Næstformand i Danske Regioner Ulla Astman (S), Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) og Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Dansk politik - 16. jan. 2019 - kl. 16:59 Regionspolitikere skal have løn for regionsløst år

Det sidste skyldes, at regionsrådene, som er det folkevalgte led, sløjfes. Det politiske niveau reduceres fra tre til to.

Der flyttes penge rundt internt i systemet, men spørgsmålet er, om der er tale om nye penge.

- Der flyttes penge fra administration til patienter, og det er i patienternes øjne nye penge. Den her reform går ud på at flytte midler fra administration til sundhed, fra politikere til patienter. Det er den rigtige vej at bevæge sig, siger finansministeren.

Kristian Jensen fortæller, at der vil blive brugt færre penge på administration fremover.

Kommunerne har kritiseret, at de seks milliarder kroner, som findes i alt, er engangsmidler og ikke permanente driftsmidler.

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere