Minister-angreb på Østergaard: Det dummeste jeg har hørt

En 79-årigt tidligere folketingsmedlem for De Radikale har fået udenrigsministeren ud i et spontant-angreb på Morten Østergaard

Kristian Jensen (V) angriber De Radikales leder for Foto: Jens Dresling
Kristian Jensen (V) angriber De Radikales leder for Foto: Jens Dresling

Her til morgen har udenrigsminister Kristian Jensen (V) læst noget, som er det dummeste, han har hørt i år. Faktisk var det læste så dumt, at ministeren og næstformanden i Venstre måtte bruge kraftudtrykket 'eddermame' foran.

Kristian Jensen havde læst en artikel om selvcensur fra Ugebrevet A4, som citerer den 79-årige Sven Skovmand, der både er forfatter, journalist og tidligere folketingsmedlem for De Radikale i 1968-72.

Sven Skovmand er fortsat medlem af De Radikales hovedbestyrelse, og han mener, at terrordrabene på 12 tegnere på det franske satireblad Charlie Hebdo den 7. januar 2015, var bladets egen skyld.

- Charlie Hebdo var selv ude om det. Hvorfor skulle de genere muslimer, som ikke har det for godt i Frankrig? siger Sven Skovmand ifølge Ugebrevet A4.

Se også: Det er satire, fat det!

Det aldrende medlem af De Radikales hovedbestyrelsen mener også, at folkene bag arrangementet på Krudttønden den 14. februar i år skulle dømmes for uagtsomt manddrab, som følge af Omar Husseins skuddrab af den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard.

- I virkeligheden skulle de folk, der lavede arrangementet med Lars Vilks, straffes for uagtsomt manddrab, for havde de ikke gjort det, var der ikke sket noget. Og hvorfor indbyde en mand, der har tegnet Muhammed som hund? Det er plat og skal ikke belønnes, siger Sven Skovmand ifølge A4.

Årets Victor blev uddelt til Charlie Hebdo i Paris. Fra venstre tegneren Coco, tegneren Riss, chefredaktør Gérard Biard med brostenen, Marika Bret og Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen. (Privatfoto) Samfund - 30. sep. 2015 - kl. 13:48 Charlie Hebdo får Ekstra Bladets Victorpris

De udmeldinger fik udenrigsminister Kristian Jensen til at skrive til den radikale leder Morten Østergaard på Twitter med en skjult hentydning til, hvad den radikale leder siger til, at have en mand med den slags meldinger i folden.

- Det er eddermame det dummeste jeg har hørt i år. Er ytringsfrihed nu begrundelse for drab? Hvad siger @oestergaard (Morten Østergaard, red.), skrev Kristian Jensen.

Det tidligere folketingsmedlem Sven Skovmand sender også en bredside mod Muhammedtegningerne, som han mener var ren markedsføring af bogen.

Det er angiveligt ikke fordi, at Sven Skovmand ønsker at begrænse ytringsfriheden. Han mener blot, at man skal holde sig tilbage fra at krænke religiøse mindretal.

133 kommentarer
Vis kommentarer