Minister laver regler om: Nu må Sjælsmark-børn spise på værelserne

Den nybagte udlændingeminister giver børn på udrejsecenteret lov til at spise måltider på værelserne

Lettere spydigt og med slet skjult henvisning til Inger Støjbergs udskældte 'stramme-kage' forærede Tesfaye ved ministeroverdragelsen Venstre-profilen en lagkagekniv. - Den får jeg heller ikke brug for, lød det. Video: Ritzau Scanpix

Det omstridte udrejsecenter Sjælsmark får nu nye retningslinjerne for beboerne. Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

I fremtiden får børnene på centeret lov til at spise på værelserne, har den nye udlændingeminister, Mattias Tesfaye, besluttet:

'Regeringens politik er helt klar: Asylansøgere, der får endeligt afslag på asyl, har ikke krav på ophold i Danmark. De skal rejse hjem. Det er et helt grundlæggende princip. Danmark er en retsstat,' siger Mattias Tesfaye, som konkret har bedt Udlændingestyrelsen ændre procedurerne.
Se også: Støjberg og Pia K. enige: Løftebrud 

'Men vi har også et særligt ansvar for de børn, der bor på Udrejsecenter Sjælsmark. De har ikke selv valgt den situation, de står i. Derfor bliver der nu mulighed for at spise med familien på værelset. Det sker blandt andet efter anbefaling fra Røde Kors,' lyder det fra den nye minister.

Beboerne på Udrejsecenter Sjælsmark kan dermed indtage centercafeteriets måltider uden for cafeteriets område og behøver ikke indfinde sig det samme sted til samtlige måltider.

Det har affødt massiv kritik, bl.a. i valgkampen, at reglerne for de afviste familier har været rigide, så familierne hverken har kunnet lave deres egen mad eller spise på eksempelvis værelserne.

Se også: Afvist asylbarn må kun få banan: Medarbejder nægter at give ham broccoli

Ud over ændringen af procedurerne for, hvor familierne må spise, vil regeringen ifølge pressemeddelelsen også i den kommende tid vurdere, 'om der kan iværksættes yderligere initiativer for at understøtte, at børnene får et mere normalt hverdagsliv'.

Se også: Tvunget til Sjælsmark: Flygtninge-familie skal efterlade katten udenfor

1133 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere