Minister om minkforløb: - Utjekket og uprøvet

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) erkender, at man har været for dårligt forberedt på, hvordan man skulle håndtere de mange aflivede mink

Interview: Fødevareminister Rasmus Prehn roser forgænger for at der blev handlet mht. mink - Thomas Danielsen (V) kritiserer opgravning af mink

Turen fra landevejen i Nørre Felding er idyllisk. Halvejs ligger den lille Boutrup Sø og fuglelivet er rigt, kan man høre. Men bagved ligger den mark, hvor Fødevarestyrelsen torsdag morgen begyndte at grave tusinder og atter tusinder af døde mink op af jorden.

Det var første spadestik i opgravningerne af de mink, der har ligget i jorden siden november, da regeringen beordrede hele bestanden aflivet.

I en lignende fremtidig situation skal Nørre Felding, der ligger syd for Holstebro, helst undgå at være dyrekirkegård, hvis det står til fødevareminister Rasmus Prehn (S):

- Det system, vi har haft til at håndtere det her, har været for utjekket og for uprøvet, siger fødevareministeren til Ekstra Bladet i det afsatte presseområde på marken lidt fra gravemaskinerne og minkmasserne.

- Derfor giver det mening at tage en gennemgang på de rutiner og systemer, vi har på det her felt. Det har vi sat i gang samtidig med, at vi har lavet en plan for opgravning, og så kommer der formentlig nogle kloge mennesker, der ved mere om den her slags, end jeg gør, som kan sige 'Rasmus, en anden gang er det optimale at gøre sådan og sådan'.

Rasmus Prehn var ikke meget for at tale om sin forgænger, Mogens Jensens, rolle i sagen, men han medgiver at forløbet har været ukønt.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Fødevareminister Rasmus Prehn fortæller om substansen på mink og miljøkonsekvenser efter testopgravning af mink

- Kunne være undgået
Venstres Thomas Danielsen kom traskende op ad den plørede grusvej til marken iført jakkesæt og rene sko, og selvom han afviser at være mødt op for at ødelægge ministerens pressemøde, der iøvrigt var iført windbreaker og gummistøvler, havde han alligevel et par ord, han gerne ville sige om sagen, da Ekstra Bladet fangede ham.

- Det katastrofale er jo, at man helt kunne have undgået at grave minkene ned. Nu står vi med et tiårs arbejde foran os, hvor det er grundvand, der skal oprenses. Det er sandjord, der skal opgraves og renses, og vi får en regning på over 200 millioner kroner.

- Det hele kunne være undgået, hvis man bare fulgte anbefalingen om at putte dem i et par gylletanke, siger folketingsmedlemmet fra Venstre til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Dagen startede tidligt i Nørre Felding ved Holstebro. Da Ekstra Bladet ankom kl. 8 var myndighederne i fuld gang med at grave de første mink op. Foto: René Schütze
Dagen startede tidligt i Nørre Felding ved Holstebro. Da Ekstra Bladet ankom kl. 8 var myndighederne i fuld gang med at grave de første mink op. Foto: René Schütze

Fødevarerminister Rasmus Prehn (S) stod klar til at møde pressen iført iført windbreaker og gummistøvler. Foto: René Schütze
Fødevarerminister Rasmus Prehn (S) stod klar til at møde pressen iført iført windbreaker og gummistøvler. Foto: René Schütze
 

Venstre foreslog netop gylletanke til opbevaring af de døde mink tilbage i november 2020, men regeringen afviste dengang idéen, da det ifølge fødevareministeren ville kræve en miljøgodkendelse.

Men samme Rasmus Prehn har på et samråd den 5. maj forklaret, at man formentlig også skulle have haft en miljøgodkendelse til at nedgrave minkene.

Se det ske: Opgravning af Mink begyndt i Nørre Felding

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets politiske podcast her: Ingen kommentarer: Mettes pengeklub afsløret