Minister: Pirat-fanger kan efterlades på åbent hav

Der er mulighed for at sætte pirat-fangerne på Esbern Snare af til havs, understreger forsvarsminister Trine Bramsen

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) nævner nu en mulig løsning på, hvad Danmark skal stille op med de fire levende og fire døde formodede pirater ombord på fregatten Esbern Snare:

De kan sættes af på åbent hav.

- Der er udstyr med, der giver mulighed for at sætte folk af ved sømilegrænsen, hvis den juridiske taskforce og danske myndigheder vurderer, at det er det rigtige. Det mandat er givet af Folketinget, understreger hun.

Onsdag i sidste uge havnede danske styrker i ildkamp med en gruppe formodede pirater i Guineabugten syd for Nigeria. Fire pirater blev dræbt, og yderligere fire taget til fange.

Ligene og fangerne befinder sig stadig ombord på Esbern Snare, mens myndighederne forsøger at finde ud af, hvad man skal stille op med dem.

Og det er altså her, at Trine Bramsen nu spiller muligheden for at sætte i hvert fald de levende af i internationalt farvand og lade dem selv finde i land i Forsvarets udstyr.

Lig i containere
Operationen i Guineabugten er blevet kritiseret for at have været for uforberedt. Der er eksempelvis ikke på forhånd lavet en udleveringsaftale med et afrikansk land, der er villig til at tage imod tilfangetagne pirater uden at udsætte dem for tortur eller anden konventionsstridig behandling.

Og derfor sidder de levende fanger nu på syvende døgn i nogle særligt indrettede trådnets-bure. De dræbte ligger ifølge Forsvarskommandoen i 'kølecontainere' på Esbern Snare.

Bramsen: - De færreste havde set det komme

'De opbevares i nedkølet tilstand i en kølecontainer på skibet under iagttagelse af størst muligt hensyn til respekt og værdighed for de afdøde,' skriver Lars Skjoldan, der er leder af Kommunikation og Presse Vest i Forsvarskommandoens kommunikationsafdeling, i en mail til Ekstra Bladet.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.