Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder
annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil
fortsætte?
(En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere
her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal
overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at
annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar
nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge
annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en
uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel
indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der
foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Socialminister Astrid Krag (S) er rystet over afsløring af børnehjemsbaron, der finansierede luksusliv
Social- og indenrigsminister Astrid Krag vil stramme reglerne for økonomi i arbejdet med socialt udsatte unge. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følger PolitikFølg Politik
Ved du mere om sagen? Del din viden anonymt i en mail til hf@eb.dk
Ekstra Bladets seneste afsløring af en såkaldt børnehjemsbaron har sendt en chokbølge gennem Social- og Indenrigsministeriet, hvor minister Astrid Krag (S) er rystet.
'Rystende læsning i Ekstra Bladet,' skriver Astrid Krag med en efterfølgende ked af det-emoji på Twitter.
Koncernen går under navnet Søbæk og har modtaget enorme millionbeløb fra kommunerne gennem årtier.
Annonce:
Offentlige midler er rullet ind, og det har blandt andet indbragt Erik Filthuth et udbytte på 53,2 mio. kr., en højere løn end statsministeren og et svimlende millionbeløb, da han solgte Søbæk-imperiet for få år siden til en virksomhed ejet af en kapitalfond.
I dag lever Erik Filthuth et liv på første klasse
Erik Filthuth satte for nylig sit palæ ved Holbæk Fjord til salg for over 20 mio. kr. Foto: Jonas Olufson
Erik Filthuth ejer flere ejendomme i udlandet. Blandt andet et stort hus i Spanien, der er døbt 'casa Filler'.
Erik Filthuth er glad for biler. Her ses hans bil i Spanien. Herhjemme har han blandt andet kørt i en BMW til en værdi af over 800.000 kr. finansieret gennem Søbæk.
'Udsatte børn skal ikke betale multimillionærs forbrug,' skriver social- og indenrigsministeren.
Nu er Ekstra Bladet kommet i besiddelse af opsigtsvækkende dokumenter fra Erik Filthuths tid som direktør på Søbæk. De afslører regnskabsrod, mystiske ejendomshandler og andre mistænkelige forhold.
'Det står med flammeskrift nu, at vi bliver nødt til at få strammet reglerne og få lavet nogle nye, så der ikke bliver taget store summer fra vores mest udsatte!' skriver Astrid Krag.
Så rig er han blevet
Erik Filthuth har over årene nydt særdeles godt af af de mange millioner, kommunerne har betalt for hjælp til udsatte børn. En kontrakt fra 2013 viser, at hans løn på Søbæk på det tidspunkt lød på 160.000 kr. om måneden. Det er højere end statsministerens løn.
Foruden den fyrstelige løn har Erik Filthuth hevet 53,2 mio. kr. ud af skolerne og opholdsstederne, og i 2017 solgte han hele imperiet for omkring 130 mio. kr. til en udenlandsk virksomhed ejet af en kapitalfond.
I dag ejer Erik Filthuth uoverskueligt mange ejendomme i både Danmark og udlandet. De fleste er ejet i hans selskab Bakke Finans, der har en egenkapital på svimlende 210 mio. kr.
Søbæk blev etableret af Erik Filthuth i 1985 og består i dag af syv opholdssteder, en kollegie-afdeling samt fem dagbehandlingstilbud til anbragte og udsatte børn. Kommunerne har således sendt millioner i Søbæks retning i årevis. I 2019 betalte de eksempelvis Søbæk 125 mio. kr. ifølge Udbudsvagten.dk.
Ødegård på børnenes regning Den mangeårige direktør for Søbæks skoler og opholdssteder har gennem tiden opbygget en kolossal ejendomsportefølje.
Blandt andet ejer han en idyllisk ødegård i Sverige, som har nydt godt af de millioner, kommunerne har sendt med de udsatte børn på Søbæk.
Annonce:
Eksempelvis købte Erik Filthuth i 2011 brændeovne for 33.000 kr. til ødegården og stilede regningen til Søbæk Skole. Ligeledes findes der en regning på forbedringer af direktørens ødegård i 2008. Fakturaen er sendt til Søbæk Skole og lyder på i alt 133.400 kr.
Følg afsløringerne
De kommende dage og uger bringer Ekstra Bladet en lang række afsløringer om Erik Filthuths brug af offentlige midler på opholdssteder og behandlingsskoler.
Avisen har fået adgang til omfattende, fortroligt materiale, som strækker sig over en årrække, og det afslører blandt andet regnskabsrod, fiktivt ejendomssalg og udlæg for millioner af kroner.
Skoleinventar i sommerhuse Også direktørens sommerhuse synes at have været proppet med luksusinventar købt og betalt af skolerne.
Forsikringsdokumenter i forbindelse med et indbrud i et af Erik Filthuths sommerhuse viser, at der blev stjålet tv-udstyr til en værdi af sammenlagt 37.684 kr.
Her ses nogle af de kvitteringer, som dokumenterer, hvad Erik Filthuth har købt gennem skoler og opholdssteder
I Erik Filthuths sommerhus var der blandt andet et tv til 32.000 kr., som blev købt af opholdsstedet Bakkegården. Også beslag og skinne på kvitteringen blev stjålet i Erik Filthuths sommerhus. Det samme gjorde en DVD-afspiller, som Søbæk Skole havde betalt.
Her ses Erik Filthuths køb af brændeovne til sin ødegård i Sverige. Af kvitteringen fremgår det, at kunden er Søbæk Skole.
Her ses indkøb til Erik Filthuths svenske ødegård. Regningen er stilet til Søbæk Skole.
Søbæk Skole måtte ifølge denne faktura betale for renovering af Erik Filthuths private ødegård.
Her skriver Erik Filthuth til sit forsikringsselskab, at han har fået stjålne ting i sommerhuset 'foræret' til ham som privatperson.
Alt sammen købt og betalt af Søbæk Skole ifølge de vedlagte kvitteringer til forsikringsselskabet.
Søbæks nye ejere: Tager skarpt afstand fra ulovligheder
Erik Filthuth solgte Søbæk-selskaberne til den svenske virksomhed Team Olivia i 2017.
'Vi er meget ærgerlige over og kede af, hvis en dårlig sag fra fortiden kaster et negativt lys over Søbæk og det dedikerede arbejde, vores medarbejdere yder hver dag', skriver den nuværende direktør, Kenneth Engstrøm, til Ekstra Bladet.
'I alle grene af vores organisation - også i administration og bogholderi - er vores virksomhed i dag en transparent og professionel konstruktion. Dette er Søbæk anno 2020.'
Ekstra Bladet har forelagt Kenneth Engstrøm og de nye ejere, Team Olivia, de mange afsløringer, Ekstra Bladet vil bringe de kommende uger.
'De omstændigheder, som virksomheden blev drevet under tidligere, kender vi ikke. Derfor hverken kan eller vil vi forholde os til, hvordan den tidligere ejer har drevet Søbæk. Men vi tager selvfølgelig skarp afstand fra, hvis der er foregået noget ulovligt,' skriver direktør Kenneth Engstrøm til de fremlagte forhold.
Han skriver yderligere, at de vil 'følge sagen tæt'.