Skatteminister Morten Bødskov (S) skal forklare sin egen departementschefs byggeri på et sommerhus i Nordsjælland.
Det kræver Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, efter at Ekstra Bladet har afsløret lyssky forhold ved byggeriet, som får fagforeningen 3F til at slå alarm og melde sagen til Arbejdstilsynet.
- Vi vil gerne høre skatteministerens forklaring på det, fordi det er Skatteministeriet, der fortæller danskerne, hvordan de skal overholde reglerne, og om de selv har orden i eget hus, siger Peter Skaarup.
Derfor vil DF stille en række såkaldte udvalgs-spørgsmål i Skatteudvalget, da man ikke mener, at departementschef Jens Brøchner har givet en god forklaring.
- Det er meget lidt flatterende svar, som bliver givet på anklagerne. Det bærer præg af alle mulige forskellige undskyldninger, fortæller Peter Skaarup.
Lyssky øst-firma bygger hos topchef i Skat
Der er - stik imod loven mod sort arbejde - ikke opstillet noget skilt på departementschef i Skatteministeriet, Jens Brøchners, grund, som viser, hvem der arbejder på sommerhuset nær den herlige badestrand.
Det kunne Ekstra Bladet konstatere, da vi besøgte byggepladsen midt i arbejdet med at bygge en større terrasse og et anneks.
Regeringens støttepartier - Enhedslisten og SF - er da heller ikke just imponeret over departementschefen Jens Brøchner.
- Det ser mildest talt ikke særlig smart ud, at den øverste chef i Skatteministeriet har problemer med at leve op til de regler, som Folketinget har vedtaget, siger Rune Lund, skatteordfører i Enhedslisten.
Skattechef afsløret: Det kan jeg ikke leve med
For at bekæmpe sort arbejde er det ellers et krav - ifølge Skat - at byggepladser på privat grund skal have et skilt, hvor det ’tydeligt fremgår, hvilke virksomheder, der arbejder på pladsen’.
Skilte-reglen stammer fra en lovpakke mod sort arbejde, som blev vedtaget, mens Jens Brøchner har været departementschef.
Han mener, at Skatteministeriets departementschef har et særligt ansvar for at overholde reglerne, fordi Jens Brøchner var med til at lave dem.
- Det ville være meget mærkeligt, hvis Jens Brøchner ikke kendte reglerne, fordi han for eksempel med reglen om et skilt, selv har siddet med ved forhandlingerne som departementschef, fortæller Rune Lund.
Skatte-topchef erkender: Bryder lov mod sort arbejde på grund
Samtidig bor og arbejder to øst-håndværkere - uden registrering - i et sommerhus tilhørende Skatteministeriets departementschef, som nu har opsagt kontrakten med firmaet.
Håndværkerne ved departementschefens sommerhus oplyser over for 3F, at de ikke har nogen ansættelseskontrakt.
- Vi spurgte dem også, hvor meget de får i løn, og det er de ikke helt klar over. Men de får noget løn i hånden. 'Money in the hand', sagde han, fortæller Keld Jensen fra 3F.
Hos SF kalder politisk ordfører, Karsten Hønge, sagen for 'grotesk'.
- Vi har alle sammen en forbandet pligt til at have åbne øjne, når vi køber ydelser. Det er ikke i orden bare at tænke ’det går nok’, siger Karsten Hønge.
Jens Brøchner forklare til Ekstra Bladet, at han 'føler', at han har gjort, hvad jeg kunne for at sikre sig orden i tingene. Han dog dog hverken spurgt ind til forhold eller krævet dokumentation.
- Jeg kan ikke forstå hans forklaring. Departementschefen kommer fra en branche, hvor man ikke lever af at være naiv, og det kræver naiv på et højere plan, hvis man ikke kan gennemskue sådanne ting, fortæller SF'eren.
- Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger for ikke at være vågen.
Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra skatteminister Morten Bødskov.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.