Minister vil hæve straffen for chikane mod betjente

Længere fængselsstraf skal komme chikanen mod politifolk til livs. Mandag blev en fængselsbetjent overfaldet

Foto: Finn Frandsen/Polfoto
Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Det skal koste op til to års fængsel og en stor bøde, hvis man chikanerer politifolk, fængselsbetjente og andre offentligt ansatte, når de har fri.

Det foreslår justitsminister Søren Pind (V), skriver DR Nyheder.

- Det er efter min bedste opfattelse helt naturligt at gribe ind over for den stigende chikane, vi oplever af frontlinjepersonale herunder politifolk, som på den måde ikke vil kunne passe deres arbejde i fred, siger Søren Pind.

Loven er blandt i alt 18 tiltag i den respektpakke, som skal i høring fredag.

I løbet af sommeren er en række politifolk blandt andet blevet chikaneret på en hjemmeside, hvor de fremstilles som forbrydere med billede, navn, adresse og telefonnummer, fordi de har arbejdet med at rydde Pusher Street på Christiania.

Fængselsbetjent overfaldet foran sine børns institution

Og hos fængselsbetjentenes fagforening har man siden juli haft omkring 40 sager om trusler og overfald af fængselsbetjente. Senest mandag blev en fængselsbetjent overfaldet af to tidligere ansatte, da han stod foran sit barns institution.

Fængselsbetjent overfaldet: Mand anholdt

Fængselsforbundet, der repræsenterer fængselsbetjentene, mener, at skærpet straf for chikane, sender et vigtigt signal:

- Straf kan aldrig stå alene. Jeg er ikke så naiv at tro, at den gerningsmand, som skulle finde på at overfalde en fængselsbetjent, tænker på, at han får et eller to år, siger Kim Østerbye, forbundsformand for Fængselsforbundet.

- Men det er et rigtig godt signal at sende, både til det kriminelle miljø og til de ansatte fængselsbetjente, at ministeren siger, at nu må nok være nok, siger han.

27-årig er fængslet for overfald på fængselsbetjent

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.