Annonce:
Annonce:

Minister vil kigge på fest-busser

Partybusser mener ikke at være underlagt coronarestriktioner, men minister er af en anden holdning

Annonce:
Følg Politik

De såkaldte partybusser er underlagt coronarestriktioner, og derfor skal de overholde regler om forsamlingsforbud samt åbningstider.

Det slår transportminister Benny Engelbrecht (S) fast på Twitter. Det sker, efter blandt andet festbusfirmaet Barbussen.dk har sagt til DR, at firmaet ikke mener at være underlagt restriktioner.

- Partybusser er ikke rutekørsel, og derfor kan de heller ikke omgå hverken forsamlingsforbud eller åbningstider. De skal følge fuldstændig samme regler, som andre, der holder en fest - hvad enten det er privatfest, eller de kører som en rullende bar.

- Jeg vil følge det her nøje og seriøst overveje, om der er brug for at lave særregler for den type arrangementer, skriver transportministeren på Twitter.

En partybus er en normal bus, der er blevet omdannet til et festlokale. Man kan leje busserne til eksempelvis en polterabend.

Annonce:

Lørdag sagde Lasse Korthsen fra Barbussen.dk til DR, at han har booket fuldt op af ture med festbusser indtil slutningen af september, og at han agter at gennemføre turene.

Det har fået ministeren til tasterne. Benny Engelbrecht uddyber dog ikke, hvilke særregler der kan laves for de rullende fester.

Ministeren skriver desuden, at han kraftigt opfordrer partybusserne til at gøre alt, hvad de kan, for at forhindre smittespredning med coronavirus.

Partybusserne kører blandt andet i Aarhus, der har været centrum for stigende smittetal den seneste tid. Her er der blandt andet kommet krav om mundbind i den offentlige transport. Tiltaget bliver landsdækkende på lørdag.

- Jeg ved ikke, hvilken type fester de sælger, og hvordan de sikrer deres kunder, men jeg vil meget kraftigt opfordre til, at alle gør, hvad de kan for at undgå smittespredning, skriver Benny Engelbrecht på Twitter.

Ministeren får desuden politisk opbakning på mediet, hvor SF's gruppeformand, Jacob Mark, skriver, at der er 'god grund' til at kigge nærmere på sagen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Selv ikke en prins kan få det hele
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: