Ministerium kunne snage i personfølsomme oplysninger

KAN MISBRUGES: Politifolk og advokater undrer sig over, at Justitsministeriet fandt det nødvendigt at have direkte adgang til et af politiets vigtigste og mest personfølsomme sagsbehandlings-systemer

I 2015 var både Mette Frederiksen (S) og Søren Pind (V) justitsministre. Ingen fra ministeriet vil svare på spørgsmål om den hidtil ukendte adgang til politiets mest følsomme it-systemer. Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix
I 2015 var både Mette Frederiksen (S) og Søren Pind (V) justitsministre. Ingen fra ministeriet vil svare på spørgsmål om den hidtil ukendte adgang til politiets mest følsomme it-systemer. Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix

Justitsministeriet holder kortene tæt til kroppen i en potentielt penibel sag.

I en hemmelig periode frem til 2015 havde ministeriet højst usædvanligt computere med adgang til flere af politiets interne arbejdssystemer, som i de forkerte hænder kan misbruges politisk.

Blandt andet it-systemet POLSAS, der er politiets sagsstyringssystem, og som indeholder særdeles følsomme oplysninger. Søren Pind (V) afløste i sommeren 2015 Mette Frederiksen (S) som justitsminister.

Se også: Bagmandspolitiet ramt af ny skandale-sag

En række politifolk og advokater undrer sig over, at ministeriet har fundet det nødvendigt at have adgang til det ømfindtlige it-system.

- Jeg er meget overrasket over at få at vide, at man i Justitsministeriet har haft behov for at kigge i POLSAS. Der er jo en kommandovej i politiet, der skal fodre ministeriet med de oplysninger, man måtte have brug for.

Det siger Claus Oxfeldt, formand for Dansk Politiforbund.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Claus Oxfeldt er formand for Dansk Politiforbund. Foto: Jens Dresling
Claus Oxfeldt er formand for Dansk Politiforbund. Foto: Jens Dresling
 

Bordelbesøg
POLSAS indeholder oplysninger om alle de sager, politiet arbejder med i forbindelse med efterforskning. Mindre sager som hastighedsoverskridelse vil typisk ligeledes være registreret i POLSAS.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Penible POLSAS

Sagsstyringssystemet, POLSAS, er et af politiets mest centrale it-systemer.

Det er fra 1997 og indeholder alle oplysninger om politiets efterforskninger.

Her vil borgernes lovovertrædelser ned til mindste trafikforseelse være registreret - og også enhver kontakt en person har haft med ordensmagten.

Eksempelvis hvis du er blevet antruffet og registreret i penible situationer uden at have gjort noget ulovligt.

Men også oplysninger om personer, der ikke direkte er del af en efterforskning, er registreret her. Er har man eksempelvis opholdt sig på et bordel, mens politiet har gennemført et kontrolbesøg, så vil det også fremgå af POLSAS, at man er antruffet der.

Der er således tale om særdeles følsomme oplysninger, man i Justitsministeriet har haft adgang til.

- Jeg synes, det lyder alvorligt, at justitsministeriet har haft adgang systemet, og man dermed har haft adgang til dybt følsomme oplysninger omkring både personer og enkeltsager, vurderer advokat Peter Secher.

I et mailsvar til Ekstra Bladet i februar i i 2019 skrev justitsministeriet, at man ikke længere har adgang til systemerne, men at man frem til 2015 i en periode havde to computere med adgang til visse af politiets it-systemer, herunder POLSAS.

'Formålet med den ene computer var, at medarbejdere, der én dag om ugen arbejder som anklager i en politikreds, med deres adgangskode tildelt af politikredsen kunne tilgå visse af politiets it-systemer med henblik på behandlingen af konkrete straffesager som led i varetagelsen af deres hverv som anklager. Formålet med den anden computer var, at Justitsministeriets daværende personalekontor kunne lægge stillingsoplag ud på politiets intranet'.

Altså at jurister, der ved siden af deres tjans som anklagere ved politiet, og som også arbejder i Justitsministeriet, også kunne have adgang til systemet og arbejde med deres sager i ministeriet.

Dette var ifølge Justitsministeriets forklaring formålet med, at man fandt det nødvendigt, at man i ministeriet havde adgang til POLSAS.

Vil ikke svare på spørgsmål
Man har ikke ønsket svare yderligere spørgsmål, men henviser til svaret fra februar sidste år - som dog ikke besvarer Ekstra Bladets spørgsmål.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hverken daværende departementschef Barbara Bertelsen eller nuværende justitsminister Nick Hækkerup vil lade sig interviewe. Foto: Jens Dresling/Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hverken daværende departementschef Barbara Bertelsen eller nuværende justitsminister Nick Hækkerup vil lade sig interviewe. Foto: Jens Dresling/Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

Justitsministeriet vil således ikke oplyse, hvilke systemer man ud over POLSAS har haft installeret. Ministeriet vil heller ikke oplyse, hvem der fik idéen til, at man skulle have systemerne installeret. Ej heller vil man oplyse, om adgangen til systemerne har været anvendt til andet end det over for Ekstra Bladet oplyste.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Justitsministeriet klapper i

Ekstra Bladet har i over et år forsøgt at få Justitsministeriet til at svare på spørgsmål om adgangen til politiets følsomme it-systemer, hvor alle oplysninger om efterforskninger og borgernes kontakt med ordensmagten er registreret. Vi har fået afslag på såvel interview som skriftlige besvarelse af spørgsmålene:

  • Præcis i hvilken periode havde ministeriet computere med adgang til politiets IT-systemer, herunder POLSAS og POLDOK?
     
  • Kan ministeriet give en præcis redegørelse for hvilke af politiets IT systemer, der har været adgang til?
     
  • I hvilke afdelinger har de nævnte computere været placeret - og hvem havde adgang til dem?
     
  • Vil Justitsministeriet venligst oplyse, om den ene computer alene har været anvendt sådan, at de af udlånte 'formiddagsfuldmægtige' udelukkende har været anvendt til sager, som de pågældende skulle møde i som anklager?
     
  • Hvem besluttede, at ministeriet skulle have adgang til POLDOK og POLSAS – og hvorfor blev beslutningen truffet?
     
  • Hvem besluttede, at ministeriet ikke længere skulle have adgang til POLDOK og POLSAS – og hvorfor blev beslutningen truffet?
     
  • Havde ministeriet adgang til POLDOK og POLSAS, mens den nuværende statsminister var justitsminister?
     
  • Præcis hvilke oplysninger/data kan fremsøges i POLSAS og POLDOK?

 

Desuden vil man således ikke svare på, hvor længe man havde dem installeret. Men ifølge Ekstra Bladets oplysninger har man haft it-systemerne installeret, mens Barbara Bertelsen var departementschef. Hun er nu rykket videre og er departementschef i Statsministeriet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Advokat: Ministeriet mistænkeliggør sig selv med manglende svar

En af dem, der altså undrer sig, er advokaten Peter Secher, der har en fortid som anklager ved politiet.

Han vurderer, at ministeriet med sit svar 'lyser med mørkelygten'. Et begreb, der handler om at undgå at svare.

- I mailen svarer ministeriet, hvad et formål med installeringen af programmet har været. Men de svarer så ikke på, om det har været brugt til andet. Hvis man har rent mel i posen, så er det jo ikke svært at svare nej til, at systemerne har været brugt til andet end formålet. Men det vil man ikke svare på, vurderer Peter Secher.

Rejser mistanke
Han vurderer, at ministeriets manglende lyst til åbent at svare på spørgsmål omkring sagen rejser mistanke om, at især POLSAS-systemet kan være blevet brugt til ting:

- For det første, at ministeriet kan have blandet sig direkte i politiets efterforskninger. Det er i sig selv et oplagt problem. For det skal være det politifaglige og ikke politiske forhold, der skal styre en efterforskning, siger Peter Secher og fortsætter:

- For det andet, at man har kunnet bruge adgangen til systemerne til at forberede sig på pressehåndtering i sager med stor bevågenhed sådan, at man står bedre end politiske modstandere.

Det er et problem, at der kan rejses mistanke om spionage mod politiske modstandere og indblanding i politiets efterforskning, mener advokat Peter Secher. Foto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix
Det er et problem, at der kan rejses mistanke om spionage mod politiske modstandere og indblanding i politiets efterforskning, mener advokat Peter Secher. Foto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix

- For det tredje er der så den allerværste mistanke. Nemlig at systemerne kan misbruge til at spionere imod politiske modstandere, siger Peter Secher.

Han tror dog som udgangspunkt ikke, at man i ministeriet har spekuleret i spionage:

- Men bare det, at mistanken kan rejses, er i sig selv et problem. Og når ministeriet ikke vil svare på spørgsmål, så gør det ikke noget godt for en eventuel mistanke, mener Peter Secher.

Lyser med mørkelygten
Han vender tilbage til mørkelygte-begrebet:

- Hvis man har rent mel i posen, så er det altså nemt at svare 'nej, systemerne har ikke været brugt til andet end formålet'. Jeg har virkeligt svært ved at forstå, at Justitsministeriet ikke vil svare på de spørgsmål om adgangen til politiets systemer andet end, at det er, fordi man har problemer med at svare sandfærdigt.

- Hvis nu adgangen var legal og nødvendig for jura-fuldmægtige. Hvorfor har man så stoppet med at bruge systemerne? Hvordan klarer de sig uden systemerne, når det tidligere var et nødvendigt led i sagsbehandlingen?

- Helt grundliggende så svarer det jo til, at en af mine klienter bliver spurgt, om han stak offeret ned med en køkkenkniv – og han så svarer, han købte kniven med det formål at bruge den i køkkenet, lyder det fra advokaten.

 

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Sådan har vi gjort

Ekstra Bladet har forsøgt at kaste lys over Justitsministeriets mørkelagte adgang til politiets følsomme it-system POLSAS siden februar 2019, hvor vi første gang bad om et interview med daværende departementschef, Barbara Bertelsen.

Baggrunden for anmodningen om et interview var, at en række politifolk anonymt havde udtrykt bekymring over, at ministeriets usædvanlige adgang til politiets centrale it-system kunne misbruges.

Interview-anmodningen blev afvist – men ministeriet bekræftede dog, at man havde haft adgang til systemet. Men oplyste samtidig, at man ikke havde det længere.

Derefter stillede Ekstra Bladet en stribe konkrete spørgsmål på skrift, som ministeriet afviste at svare på.

Vi fik afslag på aktindsigt i dokumenter om sagen.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt, at få Folketingets Ombudsmand til at behandle sagen.  

Efter valget i sommeren 2019 bad vi om interview med den nye justitsminister, Nick Hækkerup (S). Det blev afvist.

Efterfølgende har Ekstra Bladet atter bedt om skriftligt svar på de på de konkrete spørgsmål. Det er også blevet afvist.

103 kommentarer
Vis kommentarer