Annonce:
Annonce:

Mink-bombe i Venstre: Hovedbestyrelsen hasteindkaldt

Venstres hovedbestyrelse skal mødes ekstraordinært på grund af den højspændte mink-sag

Jesper Sørensen har nægtet at aflive flere mink, før der kommer nogen og afhenter dem.
Annonce:
Følg Politik

Sagen om aflivning af alle landets mink fortsætter med at slå gnister i Venstre.

Partiets hovedbestyrelse er således hasteindkaldt til et ekstraordinært møde her til eftermiddag. Dette er blevet varslet på mail og sms mandag omkring klokken 12 af Venstres landsorganisation, erfarer Ekstra Bladet.

’Denne sms er blot for at varsle, at der på mail ligger indkaldelse til et ekstraordinært møde 14-14.45 vedrørende mink-sagen’, står der i sms til Venstres medlemmer af hovedbestyrelsen.

Ellemanns zigzag
Krisemødet i Venstres hovedbestyrelse kommer efter formand Jakob Ellemann-Jensens vekslen fra det ene synspunkt til det andet i sagen om aflivning af alle mink i Danmark.

Først skrev partiformanden i en mail til Venstres gruppemedlemmer søndag aften, at Venstre ville prioritere sundheden fremfor erhvervet.

Annonce:

'Jeg er med på, at beslutningen udfordres i aviserne af forskellige eksperter, men jeg ser ikke, at vi har andre muligheder end at stole på sundhedsmyndighedernes vurdering i en situation som denne,' skriver Jakob Ellemann og fortsætter:

'Begynder det største oppositionsparti at så tvivl om vores sundhedsmyndigheder midt i en krise, risikerer vi at ende et helt forkert sted,' lyder det i mailen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Jesper skal slå 20.000 dyr ihjel: Et chok

Mailen fra Jakob Ellemann mødte modstand i Venstres folketingsgruppe, erfarer Ekstra Bladet.

Mandag var partiets folketingsgruppe så samlet til et virtuelt gruppemøde kl. 11 om sagen.

Mødet var indkaldt med kort varsel, og Ekstra Bladet erfarer samtidig fra flere kilder, at formanden for mink-giganten Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, deltager på Venstres gruppemøde.

Udfordrer myndighederne
Mandag morgen - under et døgn efter mailen - slår Jakob Ellemann-Jensen så fuld bak i mink-sagen. Nu vil Venstre ikke bakke op om regeringens hastelovgivning, der skal give mulighed for at aflive de raske mink.

Annonce:

Dermed udfordrer Venstre-formanden en konklusion fra Statens Serum Institut, som rådgiver regeringen om coronavirus.

'En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner,' skriver SSI i et notat 3. november.

Flere danskere vil blive smittet med corona, hvis der er minkfarme i landet, vurderer SSI.

Samtidig er minkfarmene et såkaldt 'virusreservoir', som øger risikoen for, at der igen opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke giver optimal beskyttelse imod, skriver myndigheden.

Mogens Jensen om mink-aflivning: Kunne ikke afvente lovgivning

Ny mail mandag
Jakob Ellemann-Jensen har mandag formiddag sendt en ny mail ud til Venstres medlemmer med overskriften: 'Slut med regeringens enevældige tilgang'. Mailen mandag strider mod mailen søndag aften til Venstres folketingsgruppe.

Annonce:

'Regeringen skylder danskerne – og i særdeleshed de mange danskere i minkerhvervet – svar på den kritik, som er rejst af denne vidtrækkende beslutning om at lukke et erhverv i Danmark,' skriver Jakob Ellemann-Jensen mandag formiddag.

Lovforslag tirsdag
Regeringen vil tirsdag fremsætte et lovforslag, som skal hastebehandles for at få lovgrundlaget på plads hurtigst muligt.

Der er nemlig ikke hjemmel i loven til at kræve raske mink aflivet, hvis minkfarmen ligger mere end 7,8 kilometer fra en smittet farm.

Det kræver særlig stor opbakning i Folketinget at gennemføre en hastebehandling af et lovforslag. Mindst tre ud af fire medlemmer skal bakke op.

Hastebehandling

Hastebehandling

Normalt skal der gå 30 dage, fra et lovforslag bliver fremsat, til det bliver tredjebehandlet og vedtaget. Det står i Folketingets forretningsorden. Hastebehandling af et lovforslag kan dog ske i særlige tilfælde, hvis Folketinget giver dispensation fra de forskellige tidsfrister. Det kan der f.eks. være brug for, hvis der er strejke og regeringen vil stoppe den med et regeringsindgreb – eller ved andre politiske sager, der kræver, at politikerne lovgiver om dem her og nu.

Mindst 3/4 af de stemmende medlemmer skal tilslutte sig dispensation fra tidsfristerne. Der skal altså et ganske stort flertal til at tillade en hastebehandling.

Kilde: Folketinget

Grufuld mink-aflivning

Løkke imod hastværk
Den tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen var også ude søndag aften med et budskab om processen. Løkke bakker ikke op om regeringens hastelovgivning, hvilket på det tidspunkt stred direkte mod Ellemanns kurs på mail.

Annonce:

'Lad os så få en normal - effektiv og hurtig selvfølgelig - lovbehandling, der også bør indeholde en eksperthøring, der belyser om der virkelig er proportionalitet i at nedlægge et helt erhverv, der sikrer milliardeksport og beskæftigelse til 5500 mennesker,' skriver Lars Løkke.

Samlet opposition imod
Per Larsen, som er fødevareordfører hos de konservative, synes helt grundlæggende, at det er kritisabelt, at regeringen har taget beslutningen om at slå alle mink ned.

- Det er dybt kritisabelt, at man ikke har lovgrundlaget i orden, inden man beordrer minkavlere til at slå deres dyr ihjel og til at nedlægge deres farm. Det er skandaløst, at man sætter sådan en proces i værk, siger Per Larsen.

- Selvfølgelig er der sommetider ting, som haster. Men her har vi altså at gøre med en mutation, som man ikke har set siden august-september, og førende virologer er enige om, at den er uddød.

Regeringen mangler lovgivning for at aflive landets mink

De konservative er dog ikke det eneste parti med kritik af regeringens beslutning om at handle hurtigt og slå alle mink ned.

Annonce:

'Regeringen ønsker nu nye vidtgående beføjelser. Kræver hastebehandling tirsdag. Men det er tiden for Folketinget at sige stop!,' skriver formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, på Twitter.

'Tingene skal håndteres anderledes - flere skal involveres i beslutningerne og familier, der rammes af indgreb, skal behandles ordentligt.'

Liberal Alliance har meldt ud, at partiet vil sige nej til, at lovforslaget hastebehandles.

Massetest indledt: 20.000 nordjyder er testet i weekenden

Dion Hjørringgaard er en af de minkavlere, der har fået besked på at gøre det af med sit levebrød. Her lader de sidste af hans i alt 13.000 mink.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: