Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Her er alle de eksplosive mink-sms'er fra Mette Frederiksens højre hånd, Barbara Bertelsen
Der blev fremlagt en række vilde sms'er i Minkkommissionen fra Barbara Bertelsen. Få hele overblikket her
Annonce:
Følger PolitikFølg Politik
Mink-sagen er eksploderet.
Det står nu soleklart for offentligheden, at det i den grad slog gnister på allerhøjeste niveau, da mink-skandalen rullede i november sidste år.
I Retten på Frederiksberg er der således blevet fremlagt en række opsigtsvækkende sms'er mellem Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, og den daværende departementschef i Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard.
Beskederne er kommet frem torsdag under en afhøring af sidstnævnte i Minkkommissionen.
Sms'erne afslører, at Mette Frederiksen højre hånd i Statsministeriet var rødglødende og direkte frygtede for regeringens overlevelse i de højspændte dage.
Annonce:
Manglede hjemmel Sms'erne blev sendt i kølvandet på, at det var kommet frem, at der manglede hjemmel til at aflive alle mink, men at myndigheder samtidig havde udsendt et brev til alle danske minkavlere om, at dette skulle være fuldført senest 16. november.
Bertelsens sms-krig begyndte om aftenen 9. november.
Her lagde hun ikke skjul på, hvem der skulle påtage sig ansvaret for mink-skandalen: daværende fødevareminister Mogens Jensen (S).
Klokken 20 skrev hun til Henrik Studsgaard:
'Max ydmyghed. Hører hele tiden jeres linjer fra jeres folk/SR (særlig rådgiver, red.), der prøver at komme uden om selv at tage ansvaret på sig. Jeres ministers eneste chance for at vende denne er imidlertid at tage den oprigtigt og helhjertet på sig. Enhver rest af hidtidige transparente forsøg på at kaste den videre på andre - herunder regeringen bredt og dermed stm (Statsministeriet, red.) - kommer jo til at ramme ham selv endnu hårdere.'.
Ægte tillidsbrud Barbara Bertelsens utilfredshed blev imidlertid ikke mindre, da hun læste en artikel på ekstrabladet.dk senere på aftenen.
Annonce:
Herefter fik Henrik Studsgaard at vide i utvetydige vendinger, at Mogens Jensen ikke havde taget ansvaret på sig, men i stedet havde givet regeringen skylden.
'Har I ikke erkendt, at der er begået en fejl? Lyder som udsagn der gør mere skade end gavn. I taler om regeringen.
Præcis det modsatte af selv at tage ansvaret på sig,' skrev hun.
'Det er meget, meget skidt det her. Ægte tillidsbrud,' tordnede hun videre klokken 23.36.
Frygtede for regeringens liv Som dagene gik, blev Barbara Bertelsens humør tilsyneladende ikke bedre.
12. november leverede hun således en klar besked til Henrik Studsgaard samt til Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels.
Klokken 8.12 skrev hun en sms til de to: ' I to skal redde den her sammen nu. I skyder på hinanden begge to. Men det er jeres begges ansvar! Og det er regeringens liv.'
De vilde sms'er
BB = Barbara Bertelsen HS = Henrik Studsgaard
9. november 2020
BB, 19:57: 'Hvornår kommunikerer i (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte ;)'
HS, 19:57: 'Lige om lidt - vi skal lige have godkendt præciseret brev til minkavlerne'
BB, 19:58: 'Fint'
BB, 20:00: 'Max ydmyghed. Hører hele tiden jeres linjer fra jeres folk/SR (særlig rådgiver, red.), der prøver at komme uden om selv at tage ansvaret på sig. Jeres ministers eneste chance for at vende denne er imidlertid at tage den oprigtigt og helhjertet på sig. Enhver rest af hidtidige transparente forsøg på at kaste den videre på andre - herunder regeringen bredt og dermed stm (Statsministeriet, red.) - kommer jo til at ramme ham selv endnu hårdere.'
HS, 20:02: 'Kommunikationslinje skulle gerne være afstemt med jer - vi beklager at det i brevet ikke fremgik at der var tale om opfordring til aflivning af raske farme.....'
BB, 20:04: 'OK. Men i offentlighed vigtigt at erkende, at det er en fejl, som man beklager, ikke kun brevet men hele rodet om hjemmel. Bare hiv plasteret af ;)'
BB, 20:06: 'Nok vigtigt du propper (prepper, red.) ham virkelig klart. Hidtil har vi kun hørt ham skyde på andre …. enten direkte eller slet skjult.'
BB, 21:00: 'Har I ikke erkendt, at det er begået en fejl? Lyder som endnu en omgang, der gør mere skade end gavn.'
BB, 21:03: 'Og I taler om “regeringen” - dvs. præcis det modsatte af selv at tage sit ansvar på sig.'
BB, 21:08: 'I har gemt jer i “regeringen” og ikke er kendt egen fejl i processen. Meget lidt overbevisende det her.'
BB, 23:22: ‘Vil du ringe med det samme’
HS, 23:33: ‘Har talt med Mogens og givet ham et klart budskab. ‘
BB, 23:36: ‘Det er meget, meget skidt det her. Ægte tillidsbrud.'
12. november 2020
BB, 08:12: 'I to (Henrik Studsgaard og Per Okkels, red.) skal redde den her sammen nu. I skyder på hinanden begge to. Men det er jeres begges ansvar! Og det er regeringens liv.'
Mail: Hold Mogens ud i strakt arm
9. november 2020:
Mailkorrespondance mellem Barbara Bertelsen, Martin Justesen og Pelle Pape, Statsministeriet.
Martin Justesen:
'Tænker undgå at sige vi skal vise handlekraft i kontekst af manglende lovhjemmel. Vi mangler vel qa på instruks? Talt med Mette om vi ikke skal påstå det var en opfordring som Mogens har gjort... Men vedstå os at vi mener mink skal slås ihjel, gentage beklagelse.'
Barbara Bertelsen:
'Kan ikke være anderledes. Øvelsen bliver at holde Mogens Jensen i udstrakt arm. Alt for farligt at gå ned i den konkrete proces.
Lige nu har han skubbet hende foran sig. Nu må hun skubbe ham tilbage, hvor han hører til - som ansvarlig for sit område og sine egne og sit systems dispositioner. Og så må JM (Justitsministeriet, red.) mandsopdække dem hele vejen. Men det farligste for Mette i morgen er, hvis hun lader sig hive ned i et processpor, hvor vi grundlæggende ikke aner, hvad de har lavet. Kun hvad vi selv har hørt - eller rettere ikke hørt.'.