Misvisende tal: Afviser kæmpe fejl

Mette Frederiksen afviser, at myndighederne har begået en kæmpe fejl ved at bruge alt for høje tal over antallet af corona-indlagte. Hun vil heller ikke beklage

Se interviewet, hvor Mette Frederiksen ikke vil beklage over indlæggelsestallene.
Følg Politik

I månedsvis har regeringen brugt antallet af corona-indlagte som et af hovedargumenterne for at lukke samfundet ned.

Men Ekstra Bladet har ved flere lejligheder beskrevet, hvordan der er blevet brugt misvisende tal, og SSI har senere slået fast, at omkring hver fjerde corona-indlagte er indlagt med en helt anden diagnose som hoveddiagnose.

Mette Frederiksen afviser dog, at der er tale om en kæmpe fejll. Det gør hun i et interview med Ekstra Bladets Brian Weichardt.

- Jeg synes, at det er rigtig godt, at myndighederne gør rede for, hvor mange der er indlagt alvorligt. De oplysninger får man hver dag, og det er også, at vi nu får sagt, hvor mange der bliver indlagt, fordi de få corona, og hvor mange der bliver smittede på sygehuset.

- Men at sige, at myndighederne har begået en kæmpe fejl, og der er noget, der skal beklages. Det mener jeg ikke, siger hun til Ekstra Bladet.

Du kan læse hele interviewet om de misvisende corona-tal herunder:

Brian Weichardt:

- Alle børn, der lytter til det, hører, at deres skoler skal lukke, når der er et problem med de ældre. Der begrundede du det med de her efterhånden famøse indlæggelsestal. Du sagde, at antallet af indlagte var femdoblet, men så er det jo kommet frem, at de indlæggelsestal, som vi allesammen har stirret os meget blinde på, viser sig at være meget højere end det reelle antal indlagte, fordi de har corona. En fjerdedel af dem er på sygehuset med alt mulig andet. Hvad tænker du om det?

Mette Frederiksen:

- For det første, så vil jeg virkelig anbefale, at man ikke stirrer sig blindt på et tal. Det er jo en diskussion, som vi har haft gennem to år, hvor der ofte er blevet sagt: Er det det tal, eller er det det tal, som vi skal kigge på. Det er ud fra en samlet vurdering. Det, der var situationen, når vi går tilbage til det pressemøde i midten af december, som du henviser til. Det var, at vi fik omikron ind i landet. Vi vidste ikke, hvor alvorlig den ville blive. Vi var bange for, at der kunne komme en meget, meget stor overbelastning af sundhedsvæsnet, siger Mette Frederiksen og lover, at hun nok skal vende tilbage til tallene

Brian Weichardt:

- Jeg sidder og venter lidt.

Mette Frederiksen:

- Vi havde også behov for at få vaccineret i december måned. Jeg tror, at det også er det høje vaccinatiosntal i Danmark, der gør, at vi ikke får det gennemslag af indlæggelser, der kun er corona-relaterede. Vi havde behov for at få dæmpet noget samfundsaktivitet, så vi kunne få vaccineret så mange som muligt, og det tror jeg, er den primære årsag til, at vi står så godt her midten af januar.

Brian Weichardt:

- Så er den her (svaret på tallene red.)

Mette Frederiksen:

- Hvad viser de her tallene egentlig, og der er det selvfølgelig vigtigt, at myndighederne gør alt, hvad de kan, for at give et så præcist et billede, som overhovedet muligt.

Brian Weichardt:

- Har du gjort det? Du har jo nævnt tallet på hver eneste pressemøde. Og det har så været det for høje tal.

Mette Frederiksen:

- Jeg tror, at det er vigtigt at sige, at lige meget om man bliver indlagt med corona eller af en anden årsag, og så får corona, så er der tale om en mere krævende opgave. Og jeg har på intet tidspunkt sagt, at der er et tal, man skal kigge efter.

Brian Weichardt:

- Vidste du faktisk ikke, at der var den her kæmpestore forskel på de tal, som du står med på pressemøderne og begrunder nedlukninger med, faktisk var alt for høje.

Mette Frederiksen:

- På det tidspunkt, der var pressemøde i midten af december, der ved vi ikke, hvad omikron kommer til at betyde

Brian Weichardt:

- Men vidste du, at tallet var forkert?

Mette Frederiksen:

- Det er din præmis, at tallet er forkert. Vi ved ikke, hvor farlig omikron er, og vi kan se, at der er mange flere indlagte. Det er nogle af forklaringerne på, at vi reagerer med restriktioner, så flere kan nå at blive vaccineret.

Brian Weichardt:

- Det er ikke min præcis. Det er Jens Lundgren. han siger, at tallet er alt for højt. Han siger, at han kan konstatere, at vi hver dag har fået upræcise oplysninger om antallet af indlagte. Det er ikke min præmis.

Mette Frederiksen:

- Jeg synes, at det er rigtig godt, at myndighederne gør rede for, hvor mange der er indlagt alvorligt. De oplysninger får man hver dag, og det er også, at vi nu får sagt, hvor mange der bliver indlagt, fordi de få corona, og hvor mange der bliver smittede på sygehuset. Men at sige, at myndighederne har begået en kæmpe fejl, og der er noget, der skal beklages. Det mener jeg ikke, siger hun til Ekstra Bladet.

Brian Weichardt:

- Så du vil ikke beklage?

Mette Frederiksen:

- Nej

Brian Weichardt:

- Men vidste du det ikke, at det tal, du står og fremlægger på pressemøderne var alt for højt

Mette Frederiksen:

- Jeg ved ikke, om du har ret i, om tallet er alt for højt. Der var så mange indlagte med corona.

Brian Weichardt:

- Vidste du, at det var et upræcist tal?

Mette Frederiksen:

- Vi har hele tiden vidst, at vi havde folk på plejehjem og andre steder, der er blevet indlagt med noget helt andet og så fået corona. Men den daglige fordeling, har jeg ikke været bekendt med.

Brian Weichardt:

- Kom det bag på dig?

Mette Frederiksen:

- Jeg ved ikke, om det kom bag på mig. For vi har alle højt historier om, at nogle er blevet smittet, når de har været på hospitalet. Vi har på intet tidspunkt henvist kun til et tal, siger Mette Frederiksen og afviser at beklage

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan tallene er blevet kaldt misvisende og et barnagtigt svigt.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind