Mødes med Zelenskij i dag: Mette F i Ukraine

Statsministeren aflægger det krigshærgede land et besøg og mødes med præsident Volodimir Zelenskij

Hver dag samler Ekstra Bladet de vigtigste nyheder fra krigen i Ukraine til dig

Mette Frederiksens besøg i Kiev er en af flere nyheder fra Ukraine i dag - få overblikket her.
Følg Politik

Statsminister Mette Frederiksen besøger Ukraine i dag, torsdag.

Det bekræfter Statsministeriet i en pressemeddelelse efter flere dages hemmelighedskræmmeri.

Ekstra Bladet erfarer fra en række kilder tæt på processen, at statsministeren ud over det annoncerede møde med Zelinskij skal besøge en bombet forstad til Kiev.

Mødet med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, har været på tegnebrættet i en rum tid.

Præsident Zelinskij er, siden krigen brød ud 24. februar, blevet verdenskendt for sin og sit folks kamp mod den russiske invasion.

Besøget i Ukraine har været omgærdet af massivt hemmelighedskræmmeri af hensyn til sikkerhedssituationen for den danske delegation og de ukrainske myndigheder.

Det vil ifølge Ekstra Bladets oplysninger vare hele torsdagen, hvorefter Mette Frederiksen atter rejser hjem til Danmark.

- Jeg beundrer præsident Zelenskij og det ukrainske folk for deres mod, og hvordan de fortsætter med at forsvare deres land i den uprovokerede og ulovlige krig af Putin. Jeg ser frem til mødet med Zelenskij, hvor mit budskab vil være, at Danmark fortsætter med at hjælpe Ukraine. Vesten står sammen om at støtte det ukrainske folk, siger Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

 

Første nordiske
Mette Frederiksen er den første nordiske regeringschef, der aflægger Ukraine et besøg, siden krigen med Rusland brød ud i februar.

Statsministeren er dog ikke den eneste toppolitiker, der i dag mødes med Volodimir Zelenskij.

Også den spanske premierminister, Pedro Sánchez, er med i delegationen, der aflægger et besøg i Kiev.

Besøger bombet forstad
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skal statsministeren blandt andet besøge en bombet forstad til Kiev. Det er i skrivende stund uvist, hvilken forstad der er tale om.

Senere på dagen vil der også være pressekonference, hvor de tre regeringschefer, Zelenskij, Sánchez og Frederiksen, vil svare på spørgsmål fra pressen.

Det er den første fysiske pressekonference, Volodimir Zelenskij afholder sammen med en fremmed regeringschef under krigen.

Ekstra Bladet erfarer tillige, at den danske statsminister i løbet af dagen vil holde en-til-en-møder med Zelenskij. Her vil statsministeren ifølge Ekstra Bladets underretninger have nyheder med om nye danske bidrag til Ukraine.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvad bidragene består af.

Fortsættes ...

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+